Bruger:Jakobrahbek/dbi: Forskelle mellem versioner

'''1960erne og 1970erne''': Folk med rod i vækkelsesbevægelserne blev mere og mere kritiske overfor forkyndelsen i mange folkekirker. De oplevede ofte en forkyndelse uden bibelsk klarhed og substans og undertiden med fornægtelse af dele af [[Den apostolske trosbekendelse]]. Disse mennesker blev baglandet for MF og DBI og var villige til at yde endog meget betydelige økonomiske ofre, for at der kunne uddannes teologer, hvis forkyndelse og undervisning var i overensstemmelse med Bibelen. En del af denne øget bevidsthed angående forkyndelse og bibelsynet var ganske givet kommet med oprettelsen af [[Kristeligt Forbund for Studerende]] (KFS), som var en studenterbevægelse (startet i 1956), der henvendte sig til det stigende antal unge fra de ældre vækkelsesbevægelser ([[Indre Mission]], [[Luthersk Mission]], [[Evangelisk Luthersk Mission]]), som var begyndt at studere videre på gymnasierne og højere læreranstalter efter [[Anden Verdenskrig]].<ref>Tro til Tiden - ''det kristne studenterarbejdes historie i Danmark'', Flemming Kofoed-Svendsen 88 og 90</ref><br />

'''13. september 1967''': Menighedsfakultet (MF) oprettes i Århus med Asger Højlund som formand og Harboe Pedersen som selretær. Også N.O. VigiliusRasmussen (hedsenere oprindelig N. O. Rasmussen indtil han tog navneforandring i ??Vigilius) sad med i den første bestyrelse.

Menighedsfakultet var bibeltro fra starten af, men alligevel opstod der splid om det nøjagtige forståelse af hvordan bibeltroskaben skulle forstås. Det konservative bibelsyn mener, Bibelen er den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelsen, hvorimod der ortodokse bibelsyn går et skridt videre og hævder et ufejlbarlighedsprincip i alle Bibelens udsagn. Særligt N.O. Vigilius, som ellers var udset til at blive MFs første fuldtidsansatte lærer, ønskede, at formålsparagraffen skulle præcisere talen om Bibelens ufejlbarlighed i alle udsagn og altså have et ortodokst bibelsyn uden at give plads for et konservativt syn i undervisningen. Dette ønske fik lige netop ikke tilstrækkelig opbakning af repræsentantskabet til at kunne blev vedtaget og forslaget faldt. Menighedsfakultet blev derfor et sted, som ønskede at rumme begge syn ud fra tommelfingerregelen: ''MFs lærere må ikke være så fundamentalistiske, at de ikke kan have lærefællesskab med konservative - eller så konservative, at de ikke kan have lærefællesskab med fundamentalister''<ref>Tro til Tiden, Flemming Kofoed Svendsen s85</ref>. <br />