Forskel mellem versioner af "Bruger:Jakobrahbek/dbi"

469 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
== Dansk Bibel-Instituts historie ==
===Ønsket om en ny præsteuddannelse i Danmark===
forholdet mellem universitetsteologien og vækkelsens folk var yderst spændt. Disse tanker kom både fra grundtvigiansk og Indre Missions side<ref>Flemming Kofoed-Svendsen, s. 88 og 90 ''Tro til Tiden - Det kristne studenterarbejdes historie i Danmark''. 2008. Credo. ISBN 978-87-7242-3234</ref>. Fra 1920erne og frem ulmede tankerne for alvor i Indre Mission indtil Menighedsfakultetet blev opretet i 1967:<br />
Siden vækkelsernes dage i det 19. århundrede har tanken om at oprette en alternativ præsteuddannelse være luftet mange bange både af grundtvigsk og IMs side, da forholdet mellem universitetsteologien og vækkelsens folk var yderst spændt. Tanken om en ny præsteuddannelse uafhængig af de statslige universiteter og uden den liberale teologi har ulmede især i 1920erne, særligt i Indre Mission var der flere tiltag før det lykkedes: <br />
'''1923''': P. C. Davidsen (i IMs bestyrelse) kommer med forslag om oprettelsen af et dansk menighedsfakultet. Der henlægges nogle fondsmidler til projektet, men ellers gøres der ikke mere ud af forslaget<br />
'''1929''': Indre Mission blev tilbudt medbestemmelse på læreransættelser på et kommende teologisk fakultet i Århus, hvis de ville støtte økonomisk op om fakultetet. Indre Missin var interesserede, men stillere sig ellers afventende.<br />
'''1929''': <br />
'''1934''': Thomas Mollerup fremhæver i et foredrag, trykt i IMT at teologi er en kirkelig funktion og Det Teologiske Fakultet må have samme udgangspunkt som kirken ellers bliver en teologisk professor blot lærer i religionshistorie. Derfor kan et menighedsfakultet blive en kirkelig nødvendighed, udtalte han.<br />
'''1933''': Harboe Pedersen har(1906-94) er på studieophold ved Menighedsfakultetet i Oslo. ogEfter talerdette derefterophold ibliver Pedersen en af mangede årvarmeste varmtfortaler for oprettelsen af et lignende fakultet i Danmark. Han bliver en af hovedinitiativtagerne til processen opfrem til Menighedsfakultetet i Århus en del år senere<br />
'''13. september 1967''': Menighedsfakultet (MF) oprettes i Århus med Asger Højlund som formand og Harboe Pedersen som selretær. Også N.O. Rasmussen (senere Vigilius) sad med i den første bestyrelse.<ref>Flemming Kofoed-Svendsen, s. 83-84 ''Tro til Tiden - Det kristne studenterarbejdes historie i Danmark''. 2008. Credo. ISBN 978-87-7242-3234</ref>
'''1960erne og 1970erne''': Folk med rod i vækkelsesbevægelserne blev mere og mere kritiske overfor forkyndelsen i mange folkekirker[[folkekirke]]r. De oplevede ofte en forkyndelse uden bibelsk klarhed og substans og undertiden med fornægtelse af dele af [[Den apostolske trosbekendelse]]. Disse mennesker blev baglandet for MF og DBI og var villige til at yde endog meget betydelige økonomiske ofre, for at der kunne uddannes teologer, hvis forkyndelse og undervisning var i overensstemmelse med Bibelen. En del af denne øget bevidsthed angående forkyndelse og bibelsynet var ganske givet kommet med oprettelsen af [[Kristeligt Forbund for Studerende]] (KFS), som var en studenterbevægelse (startet i 1956), der henvendte sig til det stigende antal unge fra de ældre vækkelsesbevægelser ([[Indre Mission]], [[Luthersk Mission]], [[Evangelisk Luthersk Mission]]), som var begyndt at studere videre på gymnasierne og højere læreranstalter efter [[Anden Verdenskrig]].<ref>Flemming Kofoed-Svendsen, s. 88 og -90 ''Tro til Tiden - Det kristne studenterarbejdes historie i Danmark''. 2008. Credo. ISBN 978-87-7242-3234</ref><br />
'''13. september 1967''': Menighedsfakultet (MF) oprettes i Århus med Asger Højlund som formand og Harboe Pedersen som selretær. Også N.O. Rasmussen (senere Vigilius) sad med i den første bestyrelse.
===Striden om bibelsynet===
{{Uddybende|bibelsyn}}
Menighedsfakultet var bibeltro fra starten af, men alligevel opstod der splid om det nøjagtige forståelse af hvordan bibeltroskaben skulle forstås. Det konservative bibelsyn mener, Bibelen er den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelsen, hvorimod der ortodokse (eller fundamentalistiske) bibelsyn går et skridt videre og hævder et ufejlbarlighedsprincip i alle Bibelens udsagn. Særligt N.O. Vigilius, som ellers var udset til at blive MFs første fuldtidsansatte lærer, ønskede, at formålsparagraffen skulle præcisere talen om Bibelens ufejlbarlighed i alle udsagn og altså have et ortodokst bibelsyn uden at give plads for et konservativt syn i undervisningen. Dette ønske fik lige netop ikke tilstrækkelig opbakning af repræsentantskabet til at kunne blev vedtaget og forslaget faldt. Menighedsfakultet blev derfor et sted, som ønskede at rumme begge syn ud fra tommelfingerregelen: ''MFs lærere må ikke være så fundamentalistiske, at de ikke kan have lærefællesskab med konservative - eller så konservative, at de ikke kan have lærefællesskab med fundamentalister''<ref>Kofoed Svendsen s85s. 85</ref>. <br />
Dette kunne Vigilius dog ikke acceptere, da han var overbevist om, at kun en fuld tillid til hele Bibelen kan være et frugtbart grundlag for kristen tro. Han ville derfor ikke ansættes på stedet,. ogDerimod hansblev fokusVigilius blev iden stedetledende atskikkelse oprettei enoprettelsen andenaf uddannelsesinstitutionet lignende sted i København, ihvor stedetden forfulde tillid til Bibelen var grundlæggende.
 
===Teologkredsen===
I København blev tankerne om et alternativ teologisk uddannelse formet på en lidt anden baggrund. . En af KFS's arbejdsgrene var målrettet teologistuderende og der var der særlige konferencer for denne gruppe studerende(1968, 1969 og 1972). Efterhånden fik de teologi studerende et behov for at kunne drøfte problemer og vanskelighed på deres studie i et fælles forum og derfor blev der i starten af 1972 etableret en teologkreds i København med ca. 25 deltagere som uofficielt var tilknyttet KFS. Denne kreds var grundlaget for DBIs oprettelse, deriblandt var N.O. Vigilius.
944

redigeringer