Forskel mellem versioner af "Bruger:Jakobrahbek/dbi"

526 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
===Ønsket om en ny præsteuddannelse i Danmark===
Siden vækkelsernes dage i det 19. århundrede har tanken om at oprette en alternativ præsteuddannelse være luftet mange gange, da forholdet mellem universitetsteologien og vækkelsens folk var yderst spændt. Disse tanker kom både fra grundtvigsk og indremissionsk hold. Fra 1920erne og frem ulmede tankerne for alvor i Indre Mission indtil Menighedsfakultetet blev opretet i 1967:<ref>Flemming Kofoed-Svendsen, s. 89 ''Tro til Tiden - Det kristne studenterarbejdes historie i Danmark''. 2008. Credo. ISBN 978-87-7242-3234</ref>.<br />
*'''1923''': P. C. Davidsen (i IMs bestyrelse) kommer med forslag om oprettelsen af et dansk menighedsfakultet. Der henlægges nogle fondsmidler til projektet, men ellers gøres der ikke mere ud af forslaget<br />
*'''1929''': Indre Mission blev tilbudt medbestemmelse på læreransættelser på et kommende teologisk fakultet i Århus, hvis de ville støtte økonomisk op om fakultetet. Indre Missin var interesserede, men stillere sig ellers afventende.<br />
*'''1934''': Thomas Mollerup fremhæver i et foredrag, trykt i IMT at teologi er en kirkelig funktion og Det Teologiske Fakultet må have samme udgangspunkt som kirken ellers bliver en teologisk professor blot lærer i religionshistorie. Derfor kan et menighedsfakultet blive en kirkelig nødvendighed, udtalte han.<br />
*'''1933''': Harboe Pedersen (1906-94) er på studieophold på Menighedsfakultetet i Oslo. Efter dette ophold bliver Pedersen en af de varmeste fortaler for oprettelsen af et lignende fakultet i Danmark. Han bliver en af hovedinitiativtagerne til processen frem til Menighedsfakultetet i Århus en del år senere<br />
*'''13. september 1967''': Menighedsfakultet (MF) oprettes i Århus med Asger Højlund som formand og Harboe Pedersen som selretær. Også N.O. Rasmussen (senere Vigilius) sad med i den første bestyrelse.<ref>Kofoed-Svendsen 2008, s. 83-84</ref><br />
*'''1960erne og 1970erne''': Folk med rod i vækkelsesbevægelserne blev mere og mere kritiske overfor forkyndelsen i mange [[folkekirke]]r. De oplevede ofte en forkyndelse uden bibelsk klarhed og substans og undertiden med fornægtelse af dele af [[Den apostolske trosbekendelse]]. Disse mennesker blev baglandet for MF og DBI og var villige til at yde endog meget betydelige økonomiske ofre, for at der kunne uddannes teologer, hvis forkyndelse og undervisning var i overensstemmelse med Bibelen. En del af denne øget bevidsthed angående forkyndelse og bibelsynet var ganske givet kommet med oprettelsen af [[Kristeligt Forbund for Studerende]] (KFS), som var en studenterbevægelse (startet i 1956), der henvendte sig til det stigende antal unge fra de ældre vækkelsesbevægelser ([[Indre Mission]], [[Luthersk Mission]], [[Evangelisk Luthersk Mission]]), som var begyndt at studere videre på gymnasierne og højere læreranstalter efter [[Anden Verdenskrig]].<ref>Kofoed-Svendsen 2008, s. 88 og 90</ref><br />
 
===StridenSpørgsmål omangående bibelsynetbibelsyn===
{{Uddybende|bibelsyn}}
Menighedsfakultet var bibeltro fra starten af, men alligevel opstod der spliduenighed om det nøjagtige forståelse af, hvordan bibeltroskaben skulle forståsopfattes. Det konservative bibelsyn mener, Bibelen er den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelsen, hvorimod der ortodokse (ellertidligere kaldt fundamentalistiske) bibelsyn går et skridt videre og hævder et ufejlbarlighedsprincip i alle Bibelens udsagn. Særligt N.O. Vigilius, som ellers var udset til at blive MFs første fuldtidsansatte lærer, ønskede, at formålsparagraffen skulle præcisere talen om Bibelens ufejlbarlighed i alle udsagn og altså have et ortodokst bibelsyn uden at give plads for et konservativt syn i undervisningen. Dette ønske fik lige netop ikke tilstrækkelig opbakning af repræsentantskabet til at kunne blev vedtaget. og forslagetForslaget faldt. derfor og Menighedsfakultet blev derfor et sted, som ønskede at rumme begge syn ud fra tommelfingerregelen: ''MFs lærere må ikke være så fundamentalistiske, at de ikke kan have lærefællesskab med konservative - eller så konservative, at de ikke kan have lærefællesskab med fundamentalister''<ref>Kofoed Svendsen s. 85</ref>. <br />
Dette kunne Vigilius dog ikke acceptere, da han var overbevist om, at kun en fuld tillid til hele Bibelen kan være et frugtbart grundlag for kristen tro. HanEn villeåbning derforfor ikkeselv ansættesmindre fejl i Bibelen, så han blot som en moderat og forsigtig udgave af bibelkritikken. "''Når man er kommetstedetafveje (med bibelkritikken red.), Derimoder blevdet Vigiliusikke nok at søge et stykke tilbage ad den ledendevej, skikkelseman ifor oprettelsenvild afpå''" etskriver lignendehan stedf.eks. til de studerende på DBI i København,1994. hvorI denstedet vil han fuldehelt tillidtilbage til udgangspunktet som ifølge Vigilius er det syn på Bibelen varsom grundlæggendeJesus og apostlene havde <ref>''Dansk Bibel-Institut - Studenter-guiden 1994''. s 13 og 17</ref>.
I stedet for en ansættelse på Menighedsfakultetet blev Vigilius så den ledende skikkelse i oprettelsen af et lignende sted i København, som fik et ortodoks bibelsyn.
===Teologkredsen===
I København blev tankerne om et alternativ teologisk uddannelse formet udfra fra en lidtkreds andenaf baggrundteologistuderende. .Kredsen Enstartede på baggrund af den del af KFS's arbejdsgrenearbejde, der var målrettet teologistuderende. ogDisse derstuderende varhavde derdeltaget i særlige konferencer specifikt for dennedem gruppe studerende(i 1968, 1969 og 1972)., men Efterhåndenefterhånden fik de teologi studerendeteologistuderende et behov for at kunne drøfte problemer og vanskelighed på deres studie i et fælles forum, og derforsåledes blev der i starten af 1972 etableret en teologkreds i København med ca. 25 deltagere som- uofficielt var den tilknyttet KFS. DenneN.O. kredsVigilius var grundlagetmed fori DBIsdenne oprettelse, deriblandt var N.O. Vigiliuskreds.
===Oprettelsen af Dansk Bibel Institut===
'''Foråret 1972''': På et af teologkredsens møder drøftede man behovet for et alternativt studiemiljø med et studiebibliotek med særlig vægt på moderne teologisk litteratur særligt bøger, der fastholdtdrev bibeltro bibeltroskabenteologi. N.O. Vigilius udarbejdede et forslag til vedtægter for studiemiljøet med arbejdstitlen 'Institutum Biblicum'.<br />
'''14. september 1972''': Forslaget blev drøftet af 20 personer fra teologkredsen og igen gik debatten på, om der skulle gives plads til både det konservative og det ortodokse eller som N.O. Vigilius ønskede og havde stillet forslag om, at kun det ortodokse syn skulle gælde. 13 af de 20 ønskede at holde sig til Vigilius linje om et institut på en klar bibeltro linje udenmed muligheddet forortodokse fejlbibelsy.<br />
'''11. oktober 1972''': Dansk Bibel-Institut stiftesblev stiftet af de 13 tidligere omtalte personer samt 3 øvrige fra teologkredsen og vedtægterne gennemdrøftesblev gennemdrøftet endnu engang og vedtagesvedtaget. <br />
Bibelsynsformuleringen kom til at lyde som følgende: "''Den hellige Skrift er Guds eget ved Helligånden inspirede, fuldt troværdige og urokkelige ord, helt igennem og uadskilleligt Guds ord og menneskeord. Som Guds insoirede ord er Skriften, sådan som den oprindelig blev givet, såvel i sin helhed som i alle sine enkelte dele og udsagn, uden fejl og selvmodsigelser, nåt sly gotdyåd i obrtrnddyrmmrldr mrf Hrlligåndens og de bibeldkr forfatters hensigt og formål. Som guds åbenbaringsord, givet os som vejledning til frelse er Skriften eneste, men også fuldt tilstrækkelige, klare og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse''"
===Dansk Bibel-Institut udbygges===
944

redigeringer