Bondevennernes Selskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
B. Christensen -> Balthasar Christensen
lidt sproglige rettelser (mest fjernelse af forældede stavemåder)
Linje 1:
'''Bondevennernes Selskab''' stiftedes [[5. maj]] [[1846]] af de to [[stænderdeputeret|stænderdeputerede]] [[Johan Christian Drewsen]] og [[Balthasar Christensen]] på opfordring af [[skolelærer]] Gleerup som var formand for [[Holbæk Amts Landkommunalforening]]. Foreningens formål skuldeskulle være at »"erhverve omfattende og nøjagtige Oplysninger«" om Landboforholdenelandboforholdene og at »"virke for Bondestandens [[Emancipation]] og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser«". Foruden de tre nævnte blev ogsaaogså [[Orla Lehmann]] og [[Anton Frederik Tscherning]] medlemmer af foreningens bestyrelse, og Tscherning var indtil [[1848]] dens formand. I selskabets program nævnedes en bedre folkeoplysning, almindelig [[værnepligt]], [[næringsfrihed]], forbedring af [[Husmand|husmænds]] og [[inderste]]rs kår og [[Fæstebonde|fæsteres]] overgang til selveje som de vigtigste punkter.
Foreningen var delt i distriktsafdelinger med særlige formænd, under hvilke der igen var sogneformænd . Bestyrelsen var for de første tre år valgt af foreningens stiftere.
 
Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den bevægelse som »"[[Bondecirkulæret]]«" af [[8. november]] [[1845]] havde vakt i bondestanden, og det vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse. Allerede midt i [[1847]] havde det over 55005.500 medlemmer, og senere steg dette tal til over 10.000. For valgene til [[den grundlovgivende rigsforsamling]] blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at [[Junigrundloven]] fik en så demokratisk karakter. Også for de [[landboreform]]er, som udgik fra den første ordinære [[Rigsdag]], var foreningen virksom, og den gav ved valgene [[1849]] og i [[1850'erne]] det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes [[J.A. Hansen]] og [[C.C. Alberti]]. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i [[1860'erne]] og er aldrig blevet formelt opløst.
 
[[Kategori:Politik]]