Šiauliai: Forskelle mellem versioner

| billedtekst = Vilnius gadegatvė i centrum af Šiauliai

Šiauliai er med et areal på 81 km²² en af de arealmæssigt mindre [[kommuner i Litauen]], men samtidigt en af kommunerne med største befolkningstæthed. Bykommunen er omkranset af Šiauliai distriktskommune. Šiauliai er en af de få kommuner i Litauen der ikke er opdelt i [[seniūnija|seniūnijos]] ({{lang-da|~ bydele}}). Byen udgør 60  % af kommunens areal, de grønne områder udgør 23 % eller 19 km²² og vandområder udgør 16 % eller 13 km²². De grønne områder består blandt andet af parkerne Rėkyvos miško parkas (446,6 [[hektar|ha]]) Talšos parkas (119,1 ha) og Salduvės parkas (84,3 ha), som kun ligger få hundrede meter fra centrum på bredden af Talša sø (56,2 ha), andre søer er Rėkyva sø (1179 ha) og Ginkūnai sø (16,6 ha).

Det samlede byområde er på ca. 81 km²², de grønne områder er på ca. 19 km²² og vandområderne er på ca. 13 km²².

[[Fil:Siauliuplanas1800.jpg|thumb|left|150px250px|Plan over Šiauliai fra 1800]]

Efter delingen af [[Polens tre delinger|den polsk-litauiske realunion]] i 1795 blev Šiauliai en del af [[Russiske Kejserrige|det Russiske Kejserrige]], hovedby i Šiauliai distrikt ''(uyezd)'' i [[Kovno guvernement]], og fik nyt våbenskjold. Byen voksede og blev en vigtigt uddannelse- og kultureltcenter. I 1836-1858 blev vejen, der forbinder [[Riga]] og [[Sovjetsk (Kaliningrad oblast)|Tilsit]] (nu Sovjetsk i Kaliningrad oblast), bygget: I 1871 blev jernbanen, der forbinder [[Liepāja]] i [[Letland]] med [[Romny]] ({{lang-uk|Ромни}}) i [[Ukraine]], bygget. Med den centrale placering i Litauens infrastruktur udvikledes industrien i Šiauliai hurtigt. I [[1897]] var Šiauliai den tredje største by i Litauen med en befolkning på omkring 16.000. En stor del af indvandrerne var [[jøde]]r og i [[1909]] udgjorde det jødiske samfund 56,4  % af indbyggerne. Chaim Frenkel, der ejede det største garveri i [[det russiske imperium]], var bosiddende i Šiauliai, og byen var kendt for sin omfattende læderindustri.

Šiauliai havde en befolkningstilvækst i mellemkrigsårene på 47&nbsp;% eller mere end 10.000. Fra 1939 til 1945 faldt befolkningstallet med 40&nbsp;% eller mere end 12.500, blandt andet som følge af henrettelse af 7.500 jøder. Fra 1945 til 1989 havde byen en befolkningstilvækst på 666 &nbsp;% eller mere end 126.500 som resultat af den omfattende industriudvikling. Siden Litauens selvstændighed er befolkningstallet faldet med næsten 17&nbsp;% eller næsten 25.000 som følge af faldende levestandard og dermed faldende fødselstal<ref name=fdr/> og udvandring<ref name=udv/> til bl.a. EU.