Versionen fra 7. maj 2011, 14:16 redigér WikitanvirBot (diskussion \| bidrag) 52.743 edits m r2.7.1) (robot Ændrer: sv:Herrnhutismen ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. maj 2011, 03:48 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.064 edits m robot Tilføjer: sw:Kanisa la Moravian; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Von Zinzendorf.jpg\|thumb\|150px\|Nikolaus Ludwig von Zinzendorff]] Den [[Mähren\|mähriske]] eller den '''Herrnhutiske Brødremenighed''' er en [[kristendom\|kristelig]] bevægelse. Den havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan. Brødrenes internationale fællesskab hedder ''Unitas Fratrum''. Der afholdes en [[synode]] hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans.<ref name=uss>"Brødremenigheden" af Jakob Ussing, Kristeligt Dagblad d. 26. okt 2005. http://www.kristendom.dk/artikel/266881:Kirkeretninger--Broedremenigheden?all=1</ref> Bevægelsen opstod omkring grev [[Nikolaus Ludwig von Zinzendorff]] ([[1700]]-[[1760]]). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til [[Jesus]] frem for den rette lære eller den rette omvendelse. Linje 6: [[Fil:Fotothek df rp-a 0010032 Herrnhut. Ortsansicht mit Windmühle, Zeichnung von Joh. Gottfried Schultz, 27.8..jpg\|thumb\|300px\|Herrnhut. Landsbyen med vandmølle tegnet af Joh. Gottfried Schultz, 27.8.1765 (Görlitz, Graph.]] Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til reformation før Luther. Kirken blev dannet i [[Böhmen-Mähren]], efter at [[Jan Hus]] var brændt som [[kætter]] på bålet i 1415 i [[Konstanz]]. Grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de [[tjekkisk]]e provinser [[Bøhmen]] og [[Mæhren]], deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre. Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. Under [[30-årskrigen]] led protestanterne i Bøhmen og Mærhen nederlag i 1620 , og flertallet af Brødrene måtte flygte. I Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt.<ref name=uss></~~ref~~> En lille gruppe søgte asyl på Zinzendorfs gods, [[Berthelsdorf]] i [[Sachsen]], hvor de den [[13. august]] [[1727]] gendannede Den fornyede Brødremenighed i [[Herrnhut]]. == Herrnhuterne i Danmark == [[~~File~~Fil:Christiansfeld.JPG\|thumb\|300px\|right\|Brødremenighedens Kirke i [[Christiansfeld]]]] Zinzendorf organiserede herrnhutterne til hedningemission finansieret af den danske konge. Herrnhutterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct. Thomas og Grønland. I 1771 rettede Kong [[Christian VII]] på foranledning af kabinetsminister [[Struensee]] henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt i [[Christiansfeld]] i [[Sønderjylland]] i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. <ref>[http://www.christiansfeldcentret.dk/ Om Christiansfeld. Hjemmeside] d. 23/5-10 </ref> Linje 23: I [[Oslo\|Christiania]] var [[Niels Johannes Holm]] menighedens forstander [[1820]]-[[1834]]. Johan Heinrich Møhne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm. I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15. [[Søren Daniel Schiøtz]] (1796-1863) var en central skikkelse inden for bevægelsen i [[Stavanger]]. Kredsen blev med tiden mindre, og omkring 1890 havde brødremenigheden udspillet sin rolle i Norge. == Se også == * [[Pietisme]] * [[Christiansfeld]] == Kilder == Linje 31: == Eksterne henvisninger == * [http://www.mun.ca/rels/morav/links.html Henvisninger til andre brødremenigheder] == Referencer == Linje 64: [[ru:Моравская церковь]] [[sv:Herrnhutismen]] [[sw:Kanisa la Moravian]] [[zh:摩拉维亚弟兄会]]

Herrnhutiske Brødremenighed: Forskelle mellem versioner