Marienborg (Møn): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Olejasz (diskussion | bidrag) m Henvisning til Egeløkke |
→Marienborgs historie: Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg |
||
Linje 4:
== Marienborgs historie ==
I [[1668]] gav [[Frederik 3]]. en del gods på Møn, bl.a. gården '''Nygård''', som belønning til ritmester [[Jacob Nielsen Danefer]] (eller Danefærd, efter hvem Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg har navn) for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til [[København]]. Han beholdt tilsyneladende kun stedet kort tid. Senere blev der opført og indrettet en hovedbygning, der var bolig for [[Samuel Christoph von Plessen]], der i [[1685]] var blevet [[amtmand]] på Møn. Plessen anvendte bl.a. sten fra [[Stege]]s bymur til byggeriet. Da han blev fældet i [[1697]], blev boligen helt eller delvist nedrevet. [[Casper Gottlob Moltke]], der var amtmand [[1703]]-[[1728|28]], istandsatte ejendommen og opførte en ny hovedbygning i [[1707]]. I [[1739]]-[[1747|47]] havde lensgreve [[Adam Gottlob Moltke]] ejendommen, men overdrog den til den ny amtmand [[Frederik Christian von Møsting]] mod en betaling på 6.000 rigsdaler for bygningen. Denne lod i [[1769]] atter ejendommen overgå til kronen mod en godtgørelse for bygningen.
Ved et salg af krongodset på Møn i 1769 købte bønderne ejendommen; men da de ikke kunne stille kaution, købte regimentskvartermester Fleischer fra [[Næstved]] i fællesskab med [[Magnus Bering Beringskjold]] den i stedet. Kort efter overtog Beringskjold alene ejendommen, som han senere navngav '''Marienborg''' efter sin hustru [[Marie Kirstine von Cappelen]]. Beringskjold solgte godset videre i [[1776]] til [[Charles Francois Bosc de la Calmette]], hvis søn [[Pierre Antoine Gerard Bosc de la Calmette]] overtog det efter hans død i [[1781]]. Gården kaldtes da '''Calmettenborg'''. Sønnen [[Charles Bosc de la Calmette]] overtog derefter godset, og efter hans død solgtes det i [[1821]] til den senere hofjægermester [[Peter Adolph Tutein]], som også købte den tørlagte [[Kostervig]]. Han opførte i [[1853]]-[[1855]] en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt [[V. Th. Walther]]. I [[1888]] købtes stedet af hofjægermester [[Hemming Vilhelm Molt]]ke, som i [[1893]] nedrev den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning. En brand ødelagde flere bygninger i [[1908]]. Moltkes enke [[Clara Moltke]] født Schnack overdog godset i [[1948]] til sønnesønnen [[P.C.F.G Moltke]].
| |||