Hertugdømmet Slesvig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m WPCleaner (v1.06) klammer
m WPCleaner (v1.06) Klammer starter forkert (Opgemerkt door WP:WPCW)
Linje 68:
 
===De slesvigske krige===
I 1848 gik der igen en frihedsbevægelse over Europa udløst af [[februarrevolutionen]] i Paris. Også i København rørte de liberale på sig, og da den nye konge [[Frederik den 7.]] udnævnte et liberalt ministerium og lovede danskerne en forfatning, udløste dette i Kiel dannelsen af en provisorisk regering for et selvstændigt Slesvig-Holsten samt et militært kup mod fæstningen [[Rendsborg]]. Dette blev indledningen til den borgerkrig, som kaldes [[Treårskrigen]] eller den [[1. Slesvigske Krig]], som med afbrydelser varede fra [[1848]] til [[1850]]. Den slesvig-holstenske bevægelse led nederlag, og krigen endte med, at stormagterne i Europa krævede den dansk-tyske helstat genoprettet. Ved de såkaldte [[London-protokollen|London-protokoller]] fra 1850 og [[1852]] blev det fastslået, at hertugdømmet Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til Danmark end hertugdømmet Holsten. Samtidig blev det på russisk foranledning bestemt, at den danske grundlov af 1849 ikke var gældende i hertugdømmerne, som således fortsat var under enevældigt styre.
 
I løbet af 1850´erne viste det sig tiltagende umuligt at holde sammen på helstaten. I 1863 valgte man fra dansk side, at hugge [[den gordiske knude]] over ved at indføre en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Dette var et klart brud på aftalerne fra 1852 og førte derfor til protester fra Det tyske Forbund, som truede med militær eksekution, hvis ikke Danmark trak fællesforfatningen tilbage. Forbundets medlemmer kunne dog ikke enes om fremgangsmåden, og i den sidste ende blev det forbundets to største magter, Preussen og Østrig, som gennemførte eksekutionen. Resultatet af den [[2. Slesvigske Krig]] blev at Danmark tabte og ved [[freden i Wien]] 31. oktober 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og [[Lauenburg]] til de to sejrende magter, Preussen og Østrig. Omkring 200.000 dansksindede slesvigere kom under tysk herredømme <ref>[http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html Undervisningsministeriet]</ref>.