Forskel mellem versioner af "Gottfried Semper"

13 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
smårettelser
m (smårettelser)
[[Fil:Gottfried Semper 1879.jpg|thumb|225px|Portræt af Gottfried Semper]]
[[Fil:Dresden-Semperoper.04.JPG|thumb|225px|Semperoper i Dresden]]
'''Gottfried Semper''', ([[29. november]] [[1803]] i [[Hamburg]] - [[15. maj]] [[1879]] i [[Rom]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[arkitekt]], der bl.a. har opført [[Semperoper]] i [[Dresden]].
 
Semper blev [[1822]] student i [[Göttingen]], hvor han studeradestuderede [[matematik]] hos [[Carl Friedrich Gauss]] samt [[filologi]] og [[kunsthistorie]] hos [[Karl Otfried Müller]]. Fra [[1825]] studerede han arkitektur i [[München]], men rejste i [[1826]] til [[Paris]], hvor han [[1827]]-[[1830]] studeradestuderede hos [[Franz Christian Gau]]. Efter en studierejse til [[Italien]] og [[Grækenland]] vendte han i [[1832]] tilbage til Tyskland, hvor han fremsatte en teori om, at de gudebillederne i det antikke Grækenland og i [[Romerriget|Rom]] måtte have været farvelagte, og at templerne ligeledes måtte have været farverigt maletbemalet. Dette gav anledning til en heftig og langvarig debat, men senere forskning har støttet Semper i hans teori.
 
På [[Karl Friedrich Schinkel]]s anbefaling blev Semper i [[1834]] ansat som professor i arkitektur ved akademientakademiet i [[Dresden]]. Væksten i byen gav Semper mulighed for at udfolde sit talent. Han byggede først en synagoge i Dresden (1838-40). Dernæst opførte han i [[1841]] teatret Semperoper, som i sin bygningsform er meget vellykket i sin harmoni med den nærliggende hofkirkes [[barok]]stil.
 
Den [[1. september]] [[1835]] giftede han sig med Bertha Thimmig, med hvem han fik seks børn.
 
Semper var overbevist republikaner, og sammen med sin ven [[Richard Wagner]] indtog han en ledende rolle i [[Majopstanden i Dresden]], der var en del af [[Revolutionerne i 1848]]. Efter opstanden flygtede Semper fra Dresden, som han aldrig siden vendte tilbage til.
 
Den efterfølgende periode bød på seks år uden faste holdepunkter for Semper. Han havde korte ophold i flere tyske byer, flyttede til Paris, for endelig i efteråret [[1850]] at flytte til [[London]]. Her deltog han i udformningen af [[Arthur Wellesley|hertugen af Wellingtons]] kiste, men Semper fandt ingen fast beskæftigelse, men udgav i stedet flere bøger.
 
I [[Schweiz]] ønskede man at opføre et polyteknisk universitet i [[Zürich]], hvortil Semper skulle være arkitektonisk ekspert i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Semper forkastede dog alle forslag og endte med at tegne bygningen selv. Læreanstalten blev opført i perioden [[1853]] - [[1864]], og Semper blev ansat som professor på skolen i [[1855]].
 
I [[1871]] flyttede Semper til [[Wien]] for at deltage i opførelsen af en række monumentale bygningsværker på [[Ringstraße]]. Sammen med [[Karl von Hasenauer]] skulle han stå for opførelsen af [[Naturhistorisk Museum Wien]] og [[Kunsthistorisk Museum Wien]], men det kom til flere og flere uenighederuoverensstemmelser mellem de to arkitekter, og i [[1876]] forlod Semper projektet.
 
Semper døde to år senere på en rejse til [[Italien]].
9.795

redigeringer