Motorvejskryds: Forskelle mellem versioner

Et '''motorvejskryds''' er to [[motorvej]]e, der møder hinanden i et [[''forbindelsesanlæg]]''. Det kan være en forgrening, hvor de to motorveje mødes og fortsætter som en. Det kan også være, hvor de to motorveje krydser hinanden, og der er mulighed for at køre fra den ene til den anden.

Det specielle ved motorvejskryds i forhold til andre [[Kryds (trafik)|kryds]] er, at der ikke må være vigepligt for noglenogen af trafikanterne. AltAl trafik fra en motorvej til en anden skal altså foregå via sammenfletning.

Et [[kløverbladsanlæg]] giver trafikanterne mulighed for at fortsætte iad allede 3 øvrige retninger end den, de er kommet ad. Trafikken, der ønsker at forstætte 90 grader til venstre, skal i stedet køre 270-grader til højre i et kløverblad. I [[Danmark]] har vi to motorvejskryds, der er udformet som kløverbladsanlæg: [[Motorvejskryds Århus Vest]] og [[Motorvejskryds Odense]].

* [[Motorvejskryds i Danmark#Motorvejskryds Brøndby|Motorvejskryds Brøndby]], der forbinder [[Holbækmotorvejen]] og [[Motorring 3]]. Her er der ikke forbindelse mellem den sydlige del af Motorring 3 og den østlige del af Holbækmotorvejen.

Et [['''malteserkryds]]''' kræver mindre plads end et kløverbladsanlæg. Til gengæld kræver det en kompleks brokonstruktion i midten, hvor trafikken passerer i fire niveauer, hvis der skal være forbindelse i alle retninger. Dette gør, at malteserkryds typisk er dyrere end kløverbladsanlæg. Da forbindelsesvejene har større radius end i kløverbladsanlæg kræves typisk ikke så stor hastighedsnedsættelse.

Et pærekryds kræver mere plads end et trompetkryds og 2 broer, og benyttes derfor sjældent. I forhold til et trompetkryds er radius i den ene buenbue større, og trafikken kan køre med højere hastighed.