Forskel mellem versioner af "Fenol"

21 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
robot Ændrer: ta:ஃபீனோல்; kosmetiske ændringer
m (r2.7.1) (robot Tilføjer: az:Fenol)
m (robot Ændrer: ta:ஃபீனோல்; kosmetiske ændringer)
[[ImageFil:Phenol chemical structure.png|thumb|right|100px|Fenol]]
 
'''Fenol''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] ''phainein'' = "lyse", "skinne" + -''ol'') phenol, karbol, karbolsyre, hydroxybenzen eller '''karbolsyre''' er et hvidt, krystallinsk stof med den kemiske formel C<sub>6</sub>H<sub>5</sub>OH. Fenols smeltepunkt ligger på 43&nbsp;°C og kogepunktet på 182&nbsp;°C begge dele ved 1 atm. tryk (eller 101080 Pa). Det er ikke en ægte [[alkohol]], for [[hydroxyl]]gruppen er bundet til et umættet kulstofatom. Selv om fenol mangler en [[karboxyl]]gruppe (-COOH), optræder det som en svag syre, for fenolmolekylet har en tendens til at fraspalte H<sup>+</sup>ionen fra hydroxylgruppen.
 
== Forekomst og fremstilling ==
Fenol indgår som element i opbygningen af [[lignin]], der er det af de vigtige stoffer i [[Træ (materiale)|ved]], som giver træ dets trykstyrke. Stoffet findes derfor i veddet hos træagtige planter, som er blevet såret, og af samme grund i [[trætjære]], og det indgår som et vigtigt led i [[konservering (madvarer)|konserveringsprocessen]] ved røgning af madvarer. Den oprindelige kilde til industrielt fremstillet fenol var [[tjære]]n fra gas- og koksværker, hvor den kunne udvindes ved destillation og vask med [[natriumhydroxid|natronlud]], hvilket resulterede i en vandig opløsning af ''fenolater'' (salte af fenol). Den rå fenol blev så udskilt med syre. Den første syntetiske proces gik ud fra [[benzen]], som omdannedes til en [[sulfonsyre]], der ved smeltning med en [[base (kemi)|base]] gav fenolat. I dag bygger den mest anvendte proces på, at man først fremstiller [[cumen]] ud fra benzen og [[propylen]], som derefter spaltes oxidativt til fenol og [[acetone]].
 
== Fenolprodukter ==
Fenol blev råstof for det første plastmateriale, for man brugte det til fremstilling af fenol-formaldehyd-plast ([[bakelit]]) fra ca. 1910. I dag bruges fenol bl.a. til fremstilling af caprolactam (til [[nylon]]) og bisfenol A (til [[epoxy]]forbindelser og [[polycarbonat]]er). Desuden indgår stoffet i talrige industriproduktioner, der fører til slutprodukter som [[lægemiddel|lægemidler]], [[pesticid]]er, [[farvestof]]fer og syntetiske harpikser.
 
== Medicinsk anvendelse ==
Fenol blev tidligere anvendt til [[desinfektion]] af hud, sår og kirurgiske instrumenter. Fenol virker dræbende på både [[celle (biologi)|celler]], [[bakterie]]r og [[svampe]], men ikke på sporer og [[virus (biologi)|virus]]. I mindre doser er fenol let lokalbedøvende, i større tydeligt ætsende. Fenol har [[antiseptisk]] virkning og blev brugt fra 1865 af [[Joseph Lister]] i hans banebrydende arbejde med [[hygiejne]] under [[kirurgi]]ske indgreb, selv om hudirritation fremkaldt af vedvarende påvirkning fra fenol til sidst førte til, at man ændrede teknikken. Fenol optages hurtigt fra mave-tarm-kanalen og gennem huden. Hvis man udsætter huden for koncentreret fenol, fremkalder det [[ætsning]]er. Trods det bruges stoffet i plastickirurgi som en [[eksfoliant]], der fjerner lag af død hud. Fenol anvendes fortsat i industrien og som [[desinfektionsmiddel]] til instrumenter, men ikke længere på hud eller i åbne sår.
 
== Misbrug ==
Ved større doser fremkalder fenol svimmelhed, øresusen, opkastninger og mavesmerter, senere [[krampe]]r, [[nyre]]svigt og [[bevidstløshed]]. Mange af de fanger, der var indlagt på hospitalet i [[kz-lejr]]en [[Auschwitz]], blev dræbt ved injektion af fenol direkte i hjertet. Dr. [[John H. Kellogg]], som senere blev én af grundlæggerne af firmaet ''[[Kellogg's]]'', foreslog brugen af "ren karbolsyre på kvinders [[clitoris]] for at forhindre børns [[onani]]" i bogen "Plain facts for old and young", 1877.
 
=== Se også ===
* [[Fenoler]]
 
[[Kategori:Hygiejne]]
[[sq:Fenolet]]
[[sv:Fenol]]
[[ta:ஃவீனால்ஃபீனோல்]]
[[tr:Fenol]]
[[uk:Фенол]]
135.882

redigeringer