Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
Retter flertydigt link til: Slesvig - Ændrede link(s) til Hertugdømmet Slesvig
Grundloven af 1849 bestemte indtil videre at Kongelovens regler om tronfølge fortsat skulle gælde. Fra 1830'erne stod det klart at den daværende kongelinje ville uddø med den barnløse [[Frederik 7.]] Tronen skulle gå videre til en sidelinje, til prinsesse [[Louise af Hessen|Louise af Hessen-Kassel]] (den senere Dronning Louise), som overdrog rettighederne til sin mand Prins Christian, den senere Kong [[Christian 9.]] Dette erklærede Kong Frederik 7. i sit såkaldte ''åbne brev'' af 1846, og det blev bekræftet af stormagterne i [[London-protokollen]] af 1852.
 
Derefter vedtog [[rigsdagen]] og Frederik 7. en ny tronfølgelov af 1853 med rent mandlig arvefølge, blandt andet for at tilpasse sig den tyske regel ([[salisk ret]]), der ikke tillod kvindelig arvefølge. Lovens formål var blandt andet at undgå forskellige arveregler inden for [[Helstaten|det danske monarki]], så Danmark, [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]] ikke faldt fra hinanden. Arvefølgeproblemet var nemlig en del af striden mellem dansk og tysk i Slesvig og havde været latent under [[Treårskrigen]] 1848−50. I 1863 døde Frederik den 7., og Christian den 9. blev konge, sådan som det var bestemt. Allerede dagen efter kongens død udråbte [[Frederik Christian August af Augustenborg]] sig selv til tysk hertug af Slesvig-Holsten (''"Friedrich 8."''), fordi han var nærmeste arving i mandslinjen, men han fik ikke særlig stor opbakning.<ref>[http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3089 Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg], Grænseforeningen</ref>
 
Da [[krigen i 1864]] og [[hertugdømmerne]] var tabt, var årsagen til den rent mandlige arvefølge principielt faldet væk. Tronfølgeloven af 1853 blev dog indskrevet i § 1 i grundloven af 1866. Den forblev uændret efter [[Grundloven#.C3.86ndringer i Grundloven|grundlovsændringen i 1915 og i grundlovsforslaget af 1939]], som blev forkastet ved folkeafstemning.<ref>[http://thomasthorsen.dk/pol/ Danske forfatningslove], thomasthorsen.dk</ref>
518.607

redigeringer