Lavrentij Pavlovitj Berija: Forskelle mellem versioner

Berija var en skruppelløs og ambitiøs mand og steg hastigt i graderne inden for partiet og: i 1934 blev han således udpeget til kommunistpartiets centralkomité.

I 1938 blev han af [[Stalin]] udnævnt som øverste leder af NKVD, Sovjetunionens sikkerhedspoliti. Dermed blev Berija en del af Josef Stalins inderkreds og fik ansvaret for udøvelsen af den politiske terror. Han var en af Stalins nærmeste medarbejdere indtiltil denneshans død i 1953.

I periodenFra 1941 til 1945 deltog han i StatskomitéenStatskomiteen for Forsvaret, der ledede den samlede krigsførelse mod [[Tyskland]] og [[Japan]],. fraFra 1942 var han tillige indenrigsminister.

I 1945 trådte han tilbage som indenrigsminister og blev i stedet fuldgyldigt medlem af Politbureauet. I perioden efterEfter 2. verdenskrig blevvar han gjort hovedansvarlig for udviklingen af Sovjetunionens første [[atombombe]], hvilket var et utrolig vigtigt projekt for Sovjetunionen, idet [[den Kolde Krig]] var lige på trapperne.

IFørst starten afi 50'erne begyndte Berija at miste Stalins tillid, og meget tyder på, at Stalin kort før sin død i marts 1953 planlagde, hvordan han kunne slippe af med Berija, idet Berijader var blevet for magtfuld. Stalins død reddede ham fra at blive udrenset, og han formåede midlertidigt at bibeholdebeholde sin politiske magt.

Da Stalin døde i 1953 blev Berija igen indenrigsminister og var en kort periode en af landets mægtigste mænd, kun overgået af [[Georgij Malenkov|Malenkov]]. I juli måned blev han pludselig arresteret og anklaget for forræderi. Han blev et af de mest prominente ofre for den magtkamp, der opstod i Sovjetunionen i kølvandet på Stalins død.