Forskel mellem versioner af "Johan Hvidtfeldt"

75 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
overskrifter for at flytte indholdsfortegnelse op
(indsat eksterne henvisninger)
(overskrifter for at flytte indholdsfortegnelse op)
'''Johan Eriksen Hvidtfeldt''' ([[12. december]] [[1908]] i [[Vejle]] - [[2. maj]] [[1979]] i [[Gentofte]]) var en dansk historiker og [[rigsarkivar]].
 
== Uddannelse og karriere ==
Johan Hvidtfeldt blev født i [[Vejle]], og efter i [[1926]] at have taget studentereksamen der, læste han historie og engelsk på [[Københavns Universitet]]. Han blev [[cand. mag.]] i disse fag i [[1932]], og fik gennem adskillige vikariater erfaring i arkivvæsenet. I [[1935]] blev han arkivar ved [[Landsarkivet for Sønderjylland]] i [[Aabenraa]]. Han specialiserede sig her i [[hertugdømmerne]]s historie, og i [[1944]] udgav han sammen med [[Troels Fink]] ''Vejledning i studiet af Sønderjyllands historie''.
 
I 1941 blev han valgt ind i bestyrelsen for Historisk Samfund for Sønderjylland, hvor han sad til sin død. 1941-66 var han medredaktør af ''Sønderjyske Årbøger''. Han var desuden i sin tid i Viborg formand for det derværende Stiftsmuseum, samt medlem af bestyrelsen for det byhistoriske arkiv og for Historisk Samfund for Viborg Amt. I den forbindelse redigerede han også det historiske samfunds årbog.
 
Han blev i [[1946]] indvalgtiindvalgt i bestyrelsen for [[Dansk historisk Fællesforening]], og i perioden [[1950]]-[[1968|68]] udfyldte han rollen som foreningens formand. Et af hans hovedresultater fra sin rolle i denne forening var ''Håndbog for danske lokalhistorikere'' (1950) og udgivelsrækken ''Historiske hjælpemidler''. Han var desuden i perioden [[1946]]-[[197|71]] medredaktør af foreningens tidsskrift ''[[Fortid og Nutid]]''.
 
== Forskning og videnskabelige foreninger ==
Johan Hvidtfeldts forskningsområder var vidtomspændende, fra opdagelsen af håndskriftet 804, 4° i den [[Arnamagnæanske Samling]], som han bestemte som en autentisk tekst til [[Christian 2.]]s landlov (1934), og deraf følgende bidrag fra denne konges periode i monografier (''Forvaltningspolitik under Christian II'', 1939) og historieværker (''Historikergruppens Danmarkshistorie'', 1950 og ''Politikens Danmarkshistorie'' bd. 5, 1963), de sønderjyske studier med hovedværket ''Den nordslesvigske embedsstand 1700-1848'' (1958), over [[stavnsbåndet]]s historie ("Stavnsbåndet, dets forudsætninger og virkninger" i ''Årbøger for Vejle amt'', 1938 og oversigtsartiklen "Stavnsbåndslitteratur" i ''Fortid og Nutid'', bind 13, 1939) til [[besættelsen|besættelsestidens]] historie hvor han f.eks. sammen med dr. [[Harald Jørgensen]] rejste til [[Berlin]] hvor han gennemgik [[Nazi-Tyskland|det 3. Riges]] arkiver og derfra hjembragte en uvurderlig mængde kopier af arkivalier vedrørende Danmarks forhold til Tyskland.
 
14.332

redigeringer