Gustav Bauditz (officer): Forskelle mellem versioner

Han var søn af [[generalløjtnant]] [[Carl Bauditz]]. Han blev [[1794]] [[kadet]], [[1798]] [[sekondløjtnant]] i [[artilleri]]et med anciennitet af [[1796]]. [[1800]] blev han kommanderet til tjeneste ved armékorpset i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], [[1804]] virkelig [[premierløjtnant]], [[1806]] karakteriseret [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. [[1807]] blev han med avantgarden under general [[Johann Ewald]] kommanderet til [[Sjælland]], hvor han lå til [[1814]], da han kom tilbage til [[København]]. Han var [[1810]] blevet stabskaptajn og [[1812]] [[Kompagni (militær)|kompagnichef]]. I [[1828]] blev han virkelig [[major]] og i [[1833]] [[oberstløjtnant]] og chef for danske artilleribrigade, som han ved planen [[1842]] beholdt, da den blev 1. artilleriregiment. I [[1844]] blev han [[generalmajor]] og chef for artilleribrigaden, som han forestod i de første år af [[Treårskrigen]]. Han døde 11. december 1849. [[1845]] blev han [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]].

 

 

Han nærede særdeles interesse for sit våben, besad megen forretningsdygtighed og var utrættelig i opfyldelsen af sine pligter. De vanskelige forhold ved artilleriets udrustning i 1848 ville dog mulig have oversteget hans kræfter, hvis han ej i kommandøren for brigadens stab, oberstløjtnant [[J.S. Fibiger]], havde haft en fortrinlig medhjælp.