Den sidste nadver (Leonardo): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 7:
''Den Sidste Nadver'' blev malet på en tør væg (''[[al secco]]'') i stedet for på våd kalk, så det er ikke en [[fresko]]. På grund af maleteknikken har værket ikke modstået tidens tand, og allerede 20 år efter færdiggørelsen viste det tegn på nedbrydning. Det har siden det 16. århundrede gennemgået flere restaureringer, den seneste tog 22 år. Den [[28. maj]] [[1999]] kunne værket atter ses.
 
Maleriet skildrer det øjeblik, hvor Jesus forkynder, at en af hans tolv disciple vil forråde ham. En detalje ved maleriet er, at apostelen til højre for Jesus, traditionelt apostlen [[Johannes (apostel)|Johannes]], har feminine træk. En teori, der først publiceredes i ''The Templar Revelation'', hævder, at denne skikkelse i virkeligheden er [[Maria Magdalene]] (se udsnitsforstørrelsen). Teorien optræder som et centralt element i [[Dan Brown]]s roman [[Da Vinci Mysteriet]], hvor den bruges til at underbygge den påstand, at Leonardo da Vinci var overhoved for den hemmelige orden ''[[Sions Priorat]]''. Kunsthistorikere insisterer på, at skikkelsen forestiller apostlen Johannes, der gerne i samtiden skildredes med drengedemaskuline eller feminine træk, men det er i det hele taget karakteristisk for mange af Leonardos malerier, at figurerne er meget kønsneutrale.
Mellem de to apostle til højre for Johannes (til venstre for betragteren), ses en kniv holdt af en tilsyneladende herreløs hånd. Armen kan være et symbol på Judas' forræderi.