Versionen fra 1. maj 2011, 19:00 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Beskrivelse og udvikling: sprogret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. jun. 2011, 13:53 redigér fjern redigering Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.641 edits m Retter flertydige links (Balkan) ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 11: Fremtræden Højen kan være rund, ~~10-12~~10–12 m bred, med rejste sten om foden, og dette var sikkert den ældste form, [[runddysse]]n; den omslutter sædvanlig kun et enkelt kammer. Eller en aflang, fladagtig jordhøjning, 1,~~5-2~~5–2 m høj, omslutter 1-5 kamre med større eller mindre indbyrdes mellemrum, [[langdysse]]n, der kan nå meget store længdemål; de største kendte er ved Lindeskov på Fyn, 160 m lang, og ved Vilsted ved Haderslev, af meget nær samme længde; de fleste er mindre end 30 m lange, få er mere end ~~6-10~~6–10 m i bredden. Langdysser omgives af en fodkrans af rejste sten, tættere eller åben. Stenene kan være meget anselige, især for enderne, op til mere end 2 m. Stentallet er indtil 150, oftest meget færre. == Stenkammeret == Linje 19: == Udbredelse == [[File:Kongedyssen.jpg\|thumb\|Kongedyssen]] Runddyssen er den oprindeligste og ældste form og findes ikke blot i Norden, men også i det nordlige og vestlige Mellemeuropa. I noget skiftende typer findes dyssekamre ned gennem [[Holland]], [[Belgien]] og [[Frankrig]] og ligeledes i [[England]] og i [[Irland]] (''Dolmen'', ''Cromlech''); fremdeles på [[Den pyrenæiske Halvø]] (i [[Portugal]]: Anta), og de kan følges gennem [[Nordafrika]], som også i det nordlige [[Balkanhalvøen\|Balkan]], nord om [[Sortehavet]], gennem [[Syrien]] og [[Lilleasien]] til [[Indien]] og endda helt til [[Japan]] (hvor de dog tilhører en langt senere Tid). De skifter med klippegrave og giver antagelig udtryk for de samme ideer som disse. I Norden findes de i Danmark og det sydlige Sverige. Langdysser er den særlig nordiske udformning. Inden for Danmark findes dysser på øerne (på Sjælland er antallet opgjort til ca. 3.400, hvoraf dog mange forstyrrede eller helt ødelagte; meget smukke og regelmæssige anlæg på Møn, som fx. »Grønjægers Høj«, Fanefjord Sogn, og på Lolland) samt i dele af Jylland: Øst- og Nordjylland, Vendsyssel (ikke mange), Hanherrederne og Thy (få), mindre grupper i Sydjylland, men få mod vest; de fortsættes i Sønderjylland, hvor mange kendes i øst, ret få i vest. Midtjylland modtog i det væsentlige senere bebyggelse, og den almindelige og samtidige gravform, enkeltgraven, betegner antagelig et senere befolkningsindskud. Linje 26: == Senere brug == [[Billede:~~Kongstrup_stendysse~~Kongstrup stendysse.jpg\|thumb\|Stendysse ved [[Kongstrup (Røsnæs Sogn)\|Kongstrup]] i [[Røsnæs Sogn]]. Postkort o. 1900]] [[Billede:Dolmen Roch-Feutet.JPG\|thumb\|Dolmen Roch-Feutet]] Stundom er der i dysser sket senere gravlægninger, oftest i Bronzealderen. Linje 34: == Eksterne henvisninger == * [http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0642.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VI, s. 612-613; opslag: Dysse] * [http://www.nationalmuseet.dk/sw27249.asp Nationalmuseet: Restaurering af dysser og jættestuer] Line 40 ⟶ 39: {{Commonscat\|Dolmens in Denmark\|Danske stendysser}} ~~{{Europa-histstub}}~~ {{Urhistorie og forhistorie}}

Dysse: Forskelle mellem versioner