Han var søn af den sachsiske matematikprofessor [[Richard Olbricht]]. Efter [[Abitur]] ([[artium]]) trådte han som [[fanejunker]] ind i infanteriregiment 106 i [[Leipzig]], som [[fanejunker]] og deltog mellem [[1914]] og [[1918]] i [[1. verdenskrig]]. I [[1919]] blev han som kaptajn overført til [[Reichswehr]]. I [[1926]] blev han leder for afdelingen Fremde Heere i Forsvarsministeriet, og [[1933]] blev han stabchef for divisionen i [[Dresden]]. I [[1935]] blev han stabschef for armékorps IV, stationeret i [[Dresden]], og i [[1938]] overtog han ledelsen af den 24. infanteridivision.
Han deltog som divisionskommandør i deninvasionen polskeaf kampagnePolen i [[1939]], og blev tildeltmodtog [[Jernkorsets Ridderkors]]. Den [[15. februar]] [[1940]] blev han udnævnt til general af infanteriet. Han fik ansvar for ledelsen af det almindelige hærkontor i overkommandoen for hærledelsen. I [[1943]] blev han leder for reservehærkontoret ved [[Oberkommando der Wehrmacht|OKW]].
Han havde forbindelserforbindelse med antinazistiske kredse omkring generaloberst [[Ludwig Beck]], [[Carl Friedrich Goerdeler]] og [[Henning von Tresckow]], og deltog i udarbejdelsen af attentatet på Hitler. I [[1943]] skaffede han [[Claus von Stauffenberg]] en stilling i [[Bendlerblock]]. Den 20. juli udløste han sammen med [[Albrecht Ritter Mertz von Quirnheim]] planen Operation Valkyrie for ved hjælp af reservehæren at tage kontrol over riget. EfterDa at forsøgetattentatet mislykkedes blev han natten til den 21. juli henrettet ved skydning sammen med Stauffenberg, Quirnheim og løjtnant [[Werner von Haeften]].
