Byfornyelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Helhedsplanen for Indre Nørrebro: erstatter ensidig og subjektiv positiv vurdering af saneringsindsatsen i Den Sorte Firkant med præsentation af både positive og negative synspunkter.
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Linje 1:
{{Skabelon:Navboks Byplanlægning i Danmark}}
 
Ved '''[[byfornyelse]]''' forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen i allerede bebyggede omåderområder ved at fastlægge rammerne for forandringer (forbedringer) i anvendelsen, herunder behovene for fjernelse af bebyggelse og ombygning af bebyggelse. Byfornyelse er rettelig en form for byplanlægning men har gennem tiderne været reguleret af egne love.
 
De tidligste tiltag inden for byfornyelsens område fandt sted allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, men det var først i 1930-erne, at der blev skabt formelle rammer for byfornyelse i Danmark. Byfornyelsen gik overvejende langsomt helt frem til omkring 1970, hvorefter der skete et voldsomt opsving. Byfornyelse er en vedvarende foreteelse, idet der til alle tider vil være bebyggede områder, som ikke længere lever op til samtidens krav og hvor byfornyelse i en eller anden udstrækning derfor er påkrævet.
Linje 59:
*Bremer-passet i [[Svendborg]]<ref>Gaardmand, s. 60-63, 167-169, 235</ref>.
 
=== [[Helhedsplanen for Indre Nørrebro]] ===
 
Indtil begyndelsen af 1970-erne blev saneringsvirksomheden lavet karré for karré. På daværende tidspunkt udarbejdedes for [[Indre Nørrebro]] i [[København]] en samlet oversigtsplan kaldet ''Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro'', der i de følgende år tjente som ramme for byfornyelsen og som stort set blev fulgt<ref>SBI-rapport s. 129-133; København Kommuneplan 1985, s. 48; Gaardmand, s. 237-240</ref> trods megen modstand under forløbet fra bl.a. beboere i området, eksempelvis ved balladen om [[Byggeren]] i 1980. Der er delte meninger om hvorvidt udfaldet af saneringen på Indre Nørrebro var vellykket. På den ene side blev de boligmæssige forholdog som planlagthar forbedret. På den anden side mener nogle at man gikæren for hårdtdet tilvellykkede værks,udfald og- itrods processenmegen fjernedemodstand megetunder afforløbet områdetsfra identitet,yderliggående samtgruppers at den nye bystruktur lagde grunden til de sociale problemer man finder i området i dagside, hvorblandt Blågårdsgadebandenandet forballaden eksempel er en central gruppering iom "[[bandekrigenByggeren]]". Helhedsplanen blev dogvar forbillede for byfornyelsesloven ved at anvise sammensatte løsninger dels med nedrivninger, dels med nybyggeri, dels med boligforbedringer, desuden med fælles friarealer men tillige nye institutioner og lignende til gavn for bydelens indbyggere<ref>SBI-byplanlægning 37, s. 60f</ref>.
 
== Litteratur ==