Rudolf Diesel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Idioma-bot (diskussion | bidrag)
m r2.6.3) (robot Tilføjer: kk:Рудольф Дизель
Linje 3:
'''Rudolf Christian Karl Diesel''' ([[18. marts]] [[1858]] i [[Paris]] - [[29. september]] [[1913]]) var [[ingeniør]] og [[opfinder]]. Diesel opfandt [[dieselmotor]]en til afløsning af [[dampmaskine]]n som har en ringe udnyttelse af energien. (Ca. 10 % ) og [[Nikolaus August Otto|Nikolaus Ottos]] [[motor]] som brugte [[tændrør]] til at antænde brændstoffet med.
 
== Liv ==
Diesel blev født i [[Paris]]. Hans forældre var tyske indvandrere, der stammede fra [[Bayern]]. Han fik sin uddannelse fra [[München]] polytekniske skole. Efter endt uddannelse begyndte han at arbejde med [[køleskab]]e, men udviklede en forkærlighed for motordesign.
 
Diesel er kendt for dieselmotoren, som han tog to [[patent]]er på i [[1893]], med forbrændingskammer i en cylinder, og som han videreudviklede til en motor, som kunne sættes i produktion i [[1897]]. Før han fik den produktionsklar, blev han nærved dræbt, da en motor eksploderede. Dette var også den første motor, hvor drivstof antændtes uden et [[tændrør]] (gnist). Selv kaldte han den "oliemotor", og modellen han viste frem på [[verdensudstilling]]en i Paris i [[1900]], anvendte jordnøddeolie som drivstof.
 
== Helbred ==
Diesel blev beskrevet som et "højtryksmenneske". Han prøvede metodisk at forøge sin prestationsevne efter det samme [[princip]] som sin motor. Han befandt sig periodevis i en tilstand af konstant "nervespænding og åndelig opphidselse". Da han besøgte verdensudstillingen i [[1889]], følte han sig så overstimuleret af indtrykkene, at han selv troede, han var ved at dø: "Jeg sprang ud midt i udstillingen, tog en taxa og nåede frem til lægen, før kontortiden var omme...jeg var så oprørt, at jeg knapt mere kan...," skrev han i en stil, der var ligeså fragmenteret som hans eget indre. I [[1898]] følte han et konstant hjernebrus, som truede med at trykke ham ned i "en sort afgrund", og fryktede at blive sindssyg. Hans læge forbød ham at arbejde, og foreskrev halvt års ophold på et nerve[[sanatorium]], men snart var Diesel igen manisk optaget af vekselvis sin motors fremtid og forskellige politisk-[[Utopi|utopiske]] projekter. Dette var en selvforbrænding, som førte i retning af [[selvmord]]. Omstændighederne rundt hans død er uklare. Han forsvandt fra postskibet ''Dresden'' under en overfart fra [[Antwerpen]] til [[Harwich]]. På forhånd havde han markeret dagen med et tyndt [[blyant]]kors i sin [[almanak]]. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 194-5), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>
 
== Henvisninger ==
<References />
 
Linje 59:
[[mn:Рудольф Дизель]]
[[ms:Rudolf Diesel]]
[[my:ဒေါက်တာ ရုဒေါ့ဖ် ဒီဇယ်]]
[[nl:Rudolf Diesel]]
[[nn:Rudolf Diesel]]