Grønlands Hjemmestyre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
 
udbygget beskrivelse
Linje 11:
I forholdet mellem Danmark og Grønland har Hjemmestyreloven været genstand for en række tvister, og det er især spørgsmål som retten til undergrunden og befolkningens folkeretslige status som markerer grænserne. I Hjemmestyrelovens § 1 indledes med sætningen: "Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige.", hvor mange i stedet vil hævde at Grønland har sin egen befolkningsgruppe som udgør en selvstændig befolkningsgruppe i folkeretslig forstand. Retten til undergrunden tilhører rigsfællesskabet og spørgsmålet er særlig relevant i forbindelse med udvinding af råstoffer (olie, gas, mineraler, m.v.). Der er indgået en aftale om at et eventuelt overskud fra udvinding deles mellem Danmark og Grønland. Den politiske debat i Grønland har siden Hjemmestyrets indførelse været præget af disse to temaer.
 
===Selvstyre-planerPlaner om selvstyre===
[[Selvstyrekommissionen]], der blev nedsat af den daværende [[landsstyrekoalition]] mellem [[Siumut]] og [[Inuit Ataqatigiit]] i december 1999, afleverede 11. april 2003 sin endelige [[betænkning]].
December 1999 blev Selvstyrekommissionen nedsat og havde til opgave at vurdere og komme med forslag til, hvorledes det var muligt for Grønland at opnå større grad af selvstændighed inden for rammer af rigsfællesskabet. Kommissionens arbejde sluttede med afleveringen af Selvstyrekommissionens betænkning i 2003. <br>
Den videre proces mod selvstyre afholdes i dag inden for den grønlandsk-dansk selvstyrekommission, der blev nedsat d. 13. januar 2004 af [[landsstyreformand]] [[Hans Enoksen]] og [[statminister]] [[Anders Fogh Rasmussen]]. Den fælles selvstyrekommission har til opgave at formulere et lovforslag, der medfører en nyordning af forholdet mellem Danmark og Grønland.
 
Baggrunden for at nedsætte Selvstyrekommissionen var den udvikling, der er foregået siden [[hjemmestyre]]t blev indført i 1979, hvor stadig flere sagsområder er overtaget fra den danske stat, samtidig med at [[Grønland]]s forhold til omverdenen har ændret sig. En sådan ændring er fx Danmarks medlemskab af [[EU]], hvor Danmark i stigende grad overfører [[kompetence]] til EU. Det har medført, at Grønlands aftalemæssige relationer til EU i fremtiden får stadig større betydning. Sideløbende foregår der i verden generelt en [[globalisering]]sproces, der fordrer at Grønland selvstændigt kan varetage sine interesser.
 
På den baggrund fandt det daværende [[Landsstyre]] det nødvendigt at iværksætte et arbejde, der skulle klarlægge Grønlands fremtidige stilling inden for [[rigsfællesskabet]]. Kommissionen fik til opgave at "beskrive de områder, hvor hjemmestyret har overtaget kompetence, de områder hvor den danske stat fortsat har kompetencen, samt de områder hvor kompetencen på forskellig vis er delt mellem hjemmestyret og staten". Kommissionens opgave var desuden at beskrive hjemmestyrets nuværende [[forfatningsretlig]]e stilling, samt udarbejdet et grundlag for at udvikle Grønlands [[selvstændighed]] inden for rigsfællesskabets rammer.
 
I den endelige betænkning foreslog Selvstyrekommissionen en [[Partnerskabstraktat mellem Grønland og Danmark]] om Grønlands [[selvbestemmelsesret]] for at signalere, at der - også i fremtiden - ønskes et godt og tæt forhold mellem rigsfællesskabets parter, og at dette forhold baseres på opfattelses af ligeværdige parter, der gensidigt respekterer hinanden. Derfor anbefalede Selvstyrekommissionen, at Grønland anerkendes som et subjekt i forhold til [[folkeret]]ten, der selvstændigt kan indgå forpligtelser i forhold til omverdenen, og at Grønland til hver en tid har ret til selvbestemmelse.
 
På et møde 11. december 2003 godkendte et enigt Landsting Selvstyrekommissionens betækning, herunder de anbefalinger som kommissionen havde fremsat. Med sin vedtagelse godkendte Landstinget, at der skulle arbejdes for, at den danske regering anerkender:
* Fuld ret til selvbestemmelse for Grønland under selvstyre inden for rammerne af rigsfællesskabet
* Anerkendelse af det grønlandske folk som et [[folk]] i henhold til folkeretten
* Anerkendelse af det grønlandske folks [[ejendomsret]] til alle naturgivne ressourcer, der findes i og omkring Grønland
* Anerkendelse af at Grønlands [[udenrigs- og sikkerhedspolitik]] fastlægges af selvstyrets egne myndigheder og disse deltager som ligeværdige partnere når rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspoltik vedrørende Grønland fastlægges
* At dele eller hele [[justitsvæsen]]et i Grønalnd på sigt overføres til Grønland, så grønlandsk [[lovgivning]] fastlægger de nærmere bestemmelser om [[domstole]]ne.
 
Den videre proces mod selvstyre foregår i dag inden for rammerne af [[Den Grønlandsk-Danske Selvstyrekommission]]. Grønlands [[landsstyreformand]] [[Hans Enoksen]] og [[statsminister]] [[Anders Fogh Rasmussen]] underskrev den [[21. juni 2004]], på 25 årsdagen for indførelse af hjemmestyre i Grønland, et [[kommissorium]] for kommissionen, der skal overveje og stille forslag til, hvordan de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er [[forfatning]]smæssigt muligt.
 
Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter, herunder stille forslag til en nyordning af det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Det fremgår desuden af kommissoriet, at det alene tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed.
 
På grund af nyvalg til såvel Folketinget som Landstinget i 2005 forventes Selvstyrekommissionen først at kunne afslutte arbejde i løbet af 2007 - et år senere end oprindelig planlagt.
 
==Eksterne links/kilder==