Nordfrisisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Vesterland-Før
No edit summary
Linje 29:
Nordfrisisk opdeles i ønordfrisisk og fastlandsnordfrisisk. Ligesom [[nedertysk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] er nordfrisisk et anerkendt regionalsprog i [[Slesvig-Holsten]]. Antallet af nordfrisisk-talende i Nordfrisland anslås i begyndelsen af nyere tid at have være ca. 50.000, mens det er i dag ca. 10.000.
 
Nordfrisisk bliver i dag talt af [[friserne]] bosat på vestkysten fra den tysk-danske grænse i nord til Bredsted i syd og på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]], [[Amrum]], [[Helgoland]] og på [[Hallig|halligerne]]. Kerneområder er i dag [[Bøking Herred]], [[Vesterland-Før]] og Amrum. Sproget kom til regionen med indvandrere fra Vest- og Østfrisland, som bosatte sig i området, hvor deres teknologi med digebygning, dræning, kunstige høje ("[[Værft (ø)|værfter"]]) til bebyggelse og landvinding ved forøgelse af tidevandets materialeaflejring i "[[Slikgård|slikgårde"]] muliggjorde bosætning i hidtil tyndt befolkede områder.
 
Nordfrisisk er anerkendt som mindretalssprog i [[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog]]. Mange kommuner i Nordfrisland har tosprogede byskilte. Med [[Friserloven]] (''Friisk Gesäts'') fra 2004 er sproget også officielt anerkendt som andetsprog i Nordfrisland kreds og på Helgoland.
Linje 68:
Som navn for sproget og området ses i stigende grad formerne ''friisk'' og ''friislon'', der dog ikke bygger på nogen enkeltdialekt eller et kompromis mellem disse. Den sidste er en ren konstruktion, da Frisland på alle dialekter har et navn med -k- mellem "fris-" og "-land", egentlig "fris(i)skland".
 
I dag er Bøkingherred-frisiskBøkingherredfrisisk den mest udbredte ortografi; for hundrede år siden sås sildring-frisisk ofte på skrift, men er i dag stærkt truet på grund af turismeeksplosionen på Sild.
 
== Karakteristika ==