Voldanlæg: Forskelle mellem versioner

Et '''voldanlæg''' kan bestå af mange tingdele og kan indgå som en '''fæstningsvold''': med '''Voldgravvoldgrav''', '''lynette''', [[fort]], [[bastion]], '''kasemat''', [[berme]].

Et voldanlæg blev - både ifra [[middelalder]]en og senere - anvendt for at ydegive byens forsvarereforsvarerne beskyttelse og overblik og dermedfor at gøre det svært for [[angriber]]e at komme videre ind tili [[slot]]s-tet ogeller [[by]]ens bygningeren.

[[Middelalderen]]s borge havde høje, tykke stenmure, men dem kunne [[renæssancen]]s kanoner skyde i stykker. Afløseren var en jordvold kaldet ''kurtine'', der opfangede energien fra kanonkuglerne. Foran kurtinen kunne en lav vold, ''faussebrai'', beskytte kurtinen i nærkamp. ''Escarpen'' vender mod fjenden og er kileformet for at sløre kurtinen. I fæstningens hjørner vil ''[[bastion]]er'' stikke frem og deres skyts vil kunne dække kurtinerne og nabobastionerne mod stormløb. Rundt om fæstningen er der en voldgrav. UdenomUden om voldgraven ligger udenværket. ''[[Ravelin]]er'' er trekantede forsvarsværker, der er anbragt foran kurtinerne. De er åbne bagtil, så de ikke giver dækning for fjenden, hvis de erobres. Fæstningens porte forbindes med træbroer til raveliner. ''[[Kontregarde]]r'' er trekantede forsvarsværker, der er anbragt foran bastioner, eller raveliner i ydre udenværker. Raveliner og kontregarder forbindes af ''enveloppen'', der er en lav vold, som bastionerne kan skyde henover. Enveloppen er omgivet af endnu en voldgrav. Foran fæstningsværkerne ligger et glacis og ''esplanaden'', der er en bar mark uden dækning for fjenden. Uden tilknytning til resten kan ''lynetter'' ligge som små isolerede bastioner, dog lukket på bagsiden<ref>Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: "Guide til Københavns Befæstning", 1996, ISBN 87-7279-029-6</ref><ref>Herluf Krabbe: ''Kastellet gennem 300 år'', 1964, Martins Forlag</ref>.