Jørgen Hæstrup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer kategori Danske personer 1900-tallet
Kategori:Danske selvbiografer ; små-edit
Linje 3:
Hæstrup blev født i [[Viborg]], hvor faderen var [[kantor]]. I [[1923]] fik faderen embede i [[Odense]], hvorfor familien flyttede til [[Fyn]]. Her tog Hæstrup [[studentereksamen]] ved [[Odense Katedralskole]] i [[1927]] og drog hernæst til [[København]] for at læse [[historie]] og [[dansk (sprog)|dansk]] ved [[Københavns Universitet]]. Uden egentlig at føle sig hjemme i miljøet på historiestudiet blev han i [[1934]] [[cand.mag.]] og blev ansat på [[Sct. Knuds Gymnasium]] i Odense. Under [[besættelsen]] blev han aktivt involveret i modstandsbevægelsen, hvilket førte til, at han i september [[1944]] gik under jorden og tilbragte resten af besættelsen i København.
 
I [[1947]] begyndte Hæstrup at indsamle materiale om den danske modstandsbevægelse, som han senere brugte i [[disputats]]en ''Kontakt med England 1940-43'', der i november [[1954]] gjorde ham til [[dr.phil.]] fra [[Aarhus Universitet]]. Afhandlingen gav modstandsbevægelsen en væsentlig rolle i besættelsens forløb, hvilket de mange gamle modstandsfolk, der mødte op til forsvaret, var godt tilfredstilfredse med. Så betød det mindre, at de officielle opponenter, [[C.O. Bøggild-Andersen]] og [[Sven Henningsen]], på nogle punkter udtalte kraftig kritik.
 
Da Hæstrup i [[1959]] kunne præsentere fortsættelsen til disputatsen, ''Hemmelig alliance'', forelå der et klassisk værk i to bind om den danske modstandsbevægelse. I bogen kortlagdes bl.a. den såkaldte skæve våbenfordeling mellem aktive modstandsfolk og inaktive, antikommunistiske officersgrupper (de såkaldte O-grupper), hvor de sidstnævnte fik de fleste våben. Det fik [[redaktør]]en på ''[[Land og Folk]]'', Martin Nielsen, til at kalde hærchef oghærchefen, [[generalløjtnant]] [[Viggo Hjalf]] for landsforræder, hvorefter Hjalf anlagde [[injurie]]sag. Det endte med, at Nielsen blev dømt til erstatning og tre måneders fængsel. Sagen blev også debatteret i [[Folketinget]], og Hjalf endte med at blive afskediget med pension. ''Kontakt med England 1940-43'' og ''Hemmelig alliance'' blev i [[1976]]-[[1977]] udgivet på engelsk under titlen ''Secret Alliance''.
 
Efter at Hæstrup i mange år hovedsageligthovedsagelig havde bedrevetdrevet sin forskning i fritiden, blev situationen en ganske anden i [[1960]]. [[Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie]] (DNH) blev oprettet med en millionbevilling, god adgang til statens arkiver og Hæstrup som videnskabelig leder sammen med landsarkivar [[Johan Hvidtfeldt]]. [[1965]] kunne DNH udgive ''Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor'', og i [[1966]] kom Hæstrups ''Til landets bedste ... Hovedtræk af departementschefstyrets virke 1943-1945'', der forsvarede deparmentschefernes håndtering af situationen. De var nærmest at betragte som et supplement til modstandsbevægelsen.
 
I sin forskning blev Hæstrup en klar repræsentant for konsensuslinjen i besættelsestidsforskningen, som så perioden som præget af konsensus i den danske befolkning om kampen mod den tyske besættelsesmagt, men med forskellige midler. Den linje er siden blev udfordret af bl.a. [[Hans Kirchhoff]], der med sin disputats fra [[1979]] dannede ny skole.
Linje 19:
 
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet|Hæstrup, Jørgen]]
[[Kategori:Danske selvbiografer|Hæstrup, Jørgen]]
[[Kategori:Historikere|Hæstrup, Jørgen]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog|Hæstrup, Jørgen]]