Ruths bog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.6.4) (robot Tilføjer: bar:Rut (Buach) |
CarinaT (diskussion | bidrag) oversat en luns fra en: |
||
Linje 1:
{{Gamle_Testamente}}
[[Fil:Julius Schnorr von Carolsfeld- Ruth im Feld des Boaz.jpg|thumb|200px|left|Ruth på Boaz mark. Maleri af Julius Schnorr von Carolsfeld]]▼
'''Ruths bog''' ([[hebræisk (sprog)|hebr.]] מגילת רות ''Megilat Rut'' "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgernes i ''[[Ketuvim]]'' ("Skrifterne") som er en del af den jødiske [[tanakh]], og en af skrifterne i [[Det Gamle Testamente]]. Det er en af de korteste bøger i Bibelen, og består kun af fire kapitler. Bogen handler om israliten No'omi som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren Moabitten Ruth bliver her gift med Boaz og dermed bliver bliver forfader til [[kong David]].
==Titel==
Den fulde version af titlen på hebraisk er navngivet efter en [[Ruth|ung kvinde]] fra [[Moab]], der er oldemor til [[David]] og, ifølge den kristne tradition, efterkommer af [[Jesus]]: Titlen {{hebrew|מגילת רות}}, ''Megillat Ruth'', som betyder "Ruths skriftrulle", placerer bogen som en del af [[Megillot]] (de fem "festruller"). Goswell argumenterer for, at Ruth er ''hoved''personen i bogen selv om [[No'omi]] er den ''centrale'' person, og således "kan bogen betragtes som meget passende navngivet."<ref>Gregory Goswell, "What's in a Name? Book Titles in the Latter Prophets and Writings", ''Pacfica'' 21 (2008), 8.</ref> De andre bibelske bøger, der har navn efter kvinder, er [[Esters bog]] og [[Judits bog]] (hvilket dog ikke gælder for jøder og de fleste protestanter, der udelukker Judits bog som apokryfisk).
==Synopse==
▲[[Fil:Julius Schnorr von Carolsfeld- Ruth im Feld des Boaz.jpg|thumb|200px|left|Ruth på Boaz mark. Maleri af Julius Schnorr von Carolsfeld]]
I [[Dommerbogen|Dommertiden]], da der var hungersnød, udvandrede en israelistisk familie fra [[Betlehem]] med Familiens overhoved Elimelek, hans kone [[No'omi]] deres sønner [[Maklon og Kiljon]] til det nærliggende land [[Moab]]. Elimelek dør, og sønnerne gifter sig med to moabitiske kvinder: Maklon gifter sig med [[Ruth]] og Kiljon gifter sig med [[Orpa]].
No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig påny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folker mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16–17)
De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden for byghøsten. For at forsørge sin svigermor og sig selv går Ruth i markerne for at [[samle aks]]. Den mark, hun samler på, tilhører en mand af samme slægt som Elimelik ved navn [[Boaz]], som er venlig mod hende, fordi han har hørt om hendes loyalitet over for hendes svigermor. Ruth fortæller sin svigermor om Boaz' venlighed, og hun samler aks på hans mark i resten af høstsæsonen.
Da Boaz er en nær slægtning er han forpligtet til at være [[svogerpligt|løser]] og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth følger instruktionerne, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth identificerer sig og beder Boaz dække hende med hans kappe (hvilket er en tilkendegivelse af at hun tilhører ham).<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. footnote on 3:9, p. 387.</ref> Boaz erklærer, at han er villig til at løse Ruth, men informerer hende om, at der er en anden mandlig slægtning, som har førsteret til svogerægteskab.
Den næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden løser foran byens ældste. Den anden slægtning er ikke villig til at risikere sin egen ejendoms arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)
Boaz og Ruth bliver gift og får en søn kaldet Obed (som svogerpligtens sædvane tro også betragtes som søn eller arving til Elimelek (og dermed No'omi). I slægtshistorien, som afslutter bogen, nævnes det at Obed er efterkommer af [[Peres]], Judahs søn, og samtidig bedstefar til [[David]].
== Forfatterskab og tidsfæstning ==
[[Fil:1795-William-Blake-Naomi-entreating-Ruth-Orpah.jpg|thumb|300px|No'omi der indtrængende beder Ruth og Orpa om at vende tilbage til deres fødebyer af [[William Blake]], 1795]]
Bogen identificerer ikke den forfatter. Den tilskrives traditionelt [[Samuel (bibelsk person)|profeten Samuel]], men betragtes nu som en fortælling fra den hellenistiske tid.<ref>{{cite book| url = http://books.google.com/books?id=wJQvoHg91QkC&pg=PA47&lpg=PA47&dq=%22the+book+of+ruth%22+bible+novella&source=web&ots=Vk8xt9VyYW&sig=hvqJT1B1i0p0Ur59QnpIb37QGPg| title = Book of Ruth | author= Hubbard, Robert L.| page=47| year = 1989 | accessdate = December 30, 2007 | isbn=9780802825261 | publisher=Wm. B. Eerdmans Publishing}}</ref><ref>Coogan, Michael D. "A Brief Introduction to the Old Testament." Oxford University Press, 2009. p. 187.</ref>
==Struktur==
*Kap 1: Prolog og problem: Død og tomhed (1:1-22)
**Scene 1: Ramme og problem (1:1-6)
**Scene 2: Tomhed forværres (1:7-19a)
**Scene 3: Tomhed udtrykkes (1:19b-22)
*Kap 2: Ruth møder Boaz, No'omis slægtning, på høstmarken (2:1-23)
**Scene 1: Ruth samler aks (2:1-3)
**Scene 2: Boaz er yderst storsindet (2:4-17a)
**Scene 3: Boaz er en af deres løsere (2:17b-23)
*Kap 3: No'omi sender Ruth til Boaz på tærskepladsen (3:1-18)
**Scene 1: No'omi afslører sin plan
**Scene 2: Ruth udfører No'omis plan
*Kap 4: Løsning og epilog: Liv og helhed (4:1-22)
**Scene 1: Boaz tilegner sig retten til at løse for Ruth og No'omi (4:1-12)
**Scene 2: No'omi genrejses til liv og helhed (4:13-17)
**Scene 3: Epilog: En judæisk familie genrejst (4:18-22)<ref>Frederic Bush, Ruth/Esther, WBC, Nashville:Word, 1996.</ref>
===Jødiske og kristne perspektiver===
Karakteren Ruth fejres som konvertit til jødedom, som forstod jødiske principper og tog dem til sig. Denne bog respekteres også af jøder, som falder inden for kategorien [[konvertering til jødedom|selvvalgt jøde]], hvilket bevises ved den betragtelige tilstedeværelse af Boaz i rabinsk litteratur. Ligeledes fungerer Ruth bog liturgisk, idet den læses under den [[jødiske helligdage|jødiske højtid]] ''[[Shavuot]]'' ("Uger"), eller [[pinse]]. Dette skyldes højest sandsynligt, at historien forløber under byghøsten, og at Shavuot er fejringen af slutningen på byghøsten og begyndelsen på hvedehøsten.<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. p. 383.</ref>
Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' stamtræ i begyndelsen af [[Matthæusevangeliet]]. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som [[Typologi (Bibelen)|forbilleder]] (typer) for Jesus og kirken.<ref>{{cite web|url=http://www.christiancourier.com/articles/1110-lessons-from-the-book-of-ruth|title=Lessons from the Book of Ruth|accessdate=2011-06-20|first=Wayne|last=Jackson}}</ref> Ruths kendte ord, "Nej, hvor du går hen, vil jeg gå ...", er brugt i [[jødedom|jødiske]], [[Katolicisme|katolske]] og nogle [[Protestantisme|protestantiske]] vielser. Ruth fejres også som en matriark i [[Missourisynoden]] [[evangeliske navnekalender|Helgenkalender]] den 16. juli, og hun er en af de fem heltinder hos [[Order of the Eastern Star]].
==Referencer==
{{reflist}}
==Eksterne henvisninger==
{{Commonscat|Book of Ruth}}
[[Kategori:Bøger i Det Gamle Testamente]]
| |||