Ruths bog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat en luns fra en:
→‎Struktur: en lille luns mere fra en:
Linje 47:
 
Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' stamtræ i begyndelsen af [[Matthæusevangeliet]]. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som [[Typologi (Bibelen)|forbilleder]] (typer) for Jesus og kirken.<ref>{{cite web|url=http://www.christiancourier.com/articles/1110-lessons-from-the-book-of-ruth|title=Lessons from the Book of Ruth|accessdate=2011-06-20|first=Wayne|last=Jackson}}</ref> Ruths kendte ord, "Nej, hvor du går hen, vil jeg gå ...", er brugt i [[jødedom|jødiske]], [[Katolicisme|katolske]] og nogle [[Protestantisme|protestantiske]] vielser. Ruth fejres også som en matriark i [[Missourisynoden]] [[evangeliske navnekalender|Helgenkalender]] den 16. juli, og hun er en af de fem heltinder hos [[Order of the Eastern Star]].
 
===Etisk vigtighed===
1. Inklusivitet: Ruth, en moabit, tilslutter sig frivilligt No'omis folk, land, kultur og gud. Ruths bog afbilleder et perfekt eksempel på oprigtig tro på gud skaberen i og med denne tro inkluderer alt, selv i det antikke Israel, hvor adskillelse af israelitter og ikke-israelitter er tydeliggjort.<ref>J. Gordon Harris, Cheryl A. Brown, Michael S. Moore. "Joshua, Judges, Ruth". (Peabody: Hendrickson Publishers, 2000), 302.</ref> Denne inklusivitet overskrider kulturelle og racemæssige grænser med det formål at forene den menneskelige race, hvilket afspejles i den nuværende jødiske liturgi på helligdagen [[Yom Kippur]].<ref>''Service of the Synagogue: A new edition of Festival Prayers with an English Translation in Prose and Verse: Day of Atonement'' two volumes, undated, circa 1955-1965, Routledge and Kegan Paul ltd., London</ref> Ruth er altså ingen fremmed; hun har tilegnet sig Israels religion og livsstil. Følgelig er målet forening under gud.
 
2. Kærlighed; en levevis: Boaz og Ruth er modeller på [[altruisme]], som forbindes med de hebræiske ord ''h´æsæd'' og ''aheb'', der oversættes med kærlighed. De agerer på en måde som påbydes i både jødiske og kristne forskrifter; en måde som fremmer andres velvære.<ref>Katherine D. Sakenfeld. ''Ruth'' (Louisville: John Knox Press, 1999), 11-12.</ref> Det er samtidig også troværdigt spontant og menneskeligt, at Ruth vil forblive sammen med sin svigermor, som hun har opbygget en forkærlighed for, og tilbyde at påtage sig hendes opslidende og ydmyge job med at samle aks (3. Mos 23:22) for at forsørge dem. Boaz er også spontant venlig på en måde som er både menneskelig og retfærdig. Han sætter Ruth i stand til at opnå større udbytte ved at samle aks uden at byde hende den forlegenhed, der ville medfølge en direkte donation. Selvom han uden tvivl også er motiveret af en tiltrækning af Ruth, betaler han en pris både i penge og usikkerhed ved at gifte sig med hende. Den nærmere slægtning rejser sig ikke så højt som til disse kvaliteter.
 
3. Guds gunstige omsorg. Selvom No'omi var en nødlidende enke, da hun vendte tilbage til Betlehem, ser vi hende i slutningen af fortællingen omfavne sit barnebarn som sit plejebarn. Fra i kapitel 1 at føle tomhed er hun gået til igen at være opfyldt af gud i slutningen af kapitel fire. Der er en parallel til optegnelsen over Maria og Josef, der hjemløse kommer til samme by, Betlehem, umiddelbart inden fødslen af Jesus. Guds gunstige omsorg udvides til også at indbefatte Ruth. Dette ses særligt i kapitel 2. Selvom bogens forfatter angiver, at det blot "traf sig" at Ruth endte på Boaz' mark (Ruth 2:3), ledes læseren til at slutte sig til den opfattelse, at i bibelske termer er der ingen anden mulighed, end den pågældende og med guds forudseenhed kommer det ud på et. Både ved tilfælde og forsyn bliver Ruth &ndash; en nødlidende, barnløs udenforstående, som er enke &ndash; forfader til Kong David (Ruth 4:13).
 
4. Integritet: Bogen fremhæver dyden at fastholde integritet i sit liv. Et eksempel er Boaz, som er af høj statur ikke blot grundet hans velstand, men også baseret på hans godhjertethed. Hans anseelse understreges med hans autoritære opførsel under retsmødet i byporten (4:1-10). Hans integritet demonstreres også på tærskepladsen, hvor Ruth "besøger" Boaz om natten. Mange akademikere debatterer om, hvad der skete på tærskepladsen; det synes dog usandsynligt, at Boaz og Ruth skulle have haft seksuel samkvem baseret på fortællerens skildring af deres personligheder (især 2:1; 3:11). At etablere deres gode opførsel og dernæst belaste den giver ikke god mening.<ref>Daniel I. Block. "The New American Commentary: Judges, Ruth." (Nashville: B&H Publishing Group, 1999), 686.</ref>
 
==Referencer==