P.G. Bang: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner sorteringsnøgle som allerede findes i FD; kosmetiske ændringer
Linje 5:
Han blev [[1813]] student fra [[Frederiksborg Skole]], tog juridisk embedseksamen [[1816]] og erhvervede [[doktorgrad]]en [[1820]]. Bang kom tidlig ind på den juridiske embedsbane og havde allerede beklædt forskellige stillinger, da han, efter en studierejse på halvtredie år, [[1826]] blev [[assessor]] i [[Overretten]] og [[1830]] ekstraordinær professor i romerret ved Københavns Universitet. [[1834]] blev han ordentlig professor og 2 år senere universitetets [[kvæstor]] og medlem af Nationalbankens direktion. Disse stillinger opgav han dog 1845, da han udnævntes til deputeret i [[Rentekammeret]] og dermed indtrådte i den overordnede administration.
 
Alene denne lange række af forskelligartede stillinger, som Bang alle udfyldte med megen dygtighed, viser, hvilken betydelig arbejdsevne han sad inde med. Som juridisk videnskabsmand har han efterladt sig et godt navn, og navnlig var hans lærebog i romerretten et særdeles fortjenstfuldt arbejde. Sammen med I.E. Larsen udarbejdede han den første systematiske fremstilling af den danske proces og holdt forelæsninger over de mest forskelligartede emner af dansk ret. Dog var han sikkert i langt højere grad på sin rette hylde som administrator end som videnskabsmand. Hans utrættelige flid, store interesse for detaljen og ualmindelig praktiske blik kom ham her i høj grad til gode. Især interesserede han sig for godsadministration og landboforhold i det hele, ligesom han sikkert var sin tids ypperste kender af dansk landboret. At en mand med Bangs kundskaber og anlæg snart måtte finde anvendelse i tidens vågnende politiske liv, var en selvfølge. Han var da også med en kort afbrydelse medlem af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|provinsialstænderne]] for østifterne lige fra deres oprettelse, og indtil han [[1846]] udnævntes til kgl. kommissarius ved begge kongerigets stænderforsamlinger. Oprindeligt hørte Bang til den liberale retning; men hans udpræget saglige interesser svækkede tidlig hans blik for betydningen af de konstitutionelle former, og snart regnedes han af den liberale opposition for mere end halvt frafalden. I øvrigt gjorde hans store sagkundskab, navnlig i landbospørgsmål, sig fortrinlig gældende i stændernes forhandlinger. Som kommissarius optrådte han fuldt så skarpt over for de konstitutionelle ideer som sin forgænger, ørsted, men det forhindrede ikke, at han - ret indifferent som han i virkeligheden var over for dette spørgsmål - kunne række hånd til arbejdet for en konstitutionel forfatnings gennemførelse, så snart omstændighederne fordrede det. I slutningen af [[1847]], da [[Christian VIII]] syslede stærkt med forfatningsplaner, benyttede han særlig Bangs bistand og overdrog ham at udarbejde et udkast til en fællesforfatning for monarkiet. Dette skete også, og kongens tilfredshed dermed viste sig bl.a. ved, at han anbefalede sin efterfølger særlig at benytte Bangs hjælp ved forfatningssagens ordning. Bang var da også, skønt ikke minister, med til at udarbejde forfatningsreskriptet af [[28. januar]] [[1848]] og blev derefter medlem af den tremandskommission, som på grundlag af reskriptet skulle udforme det endelige forslag. Denne kommissions arbejde blev jo imidlertid afbrudt af martsbevægelsen.
 
== Minister ==
Under denne spillede Bang en rolle som medvirkende ved de vanskelige forhandlinger om et nyt ministeriums dannelse, og et øjeblik var han selv udset til minister. Under [[Martsministeriet]] indtog han en mere tilbagetrukken stilling; men da ministerforandringen november 1848 fandt sted, blev han [[indenrigsminister]] i [[Regeringen Moltke I|det rekonstruerede kabinet]]. I denne stilling knyttede han især sit navn til arbejdet på at forberede en række af omfattende landboreformer gennem den store landbokommission. Bang erklærede sig her i princippet for en tvangsafløsning af fæsteforholdet og blev derfor i de nærmest følgende år af [[Bondevennerne]] betragtet med særlige forhåbninger, medens han til gengæld fra godsejeraristokratiets side blev genstand for en mistro, der aldrig ganske fortog sig, skønt han senere i ikke ringe grad fornægtede sin fortid, hvad dette spørgsmål angik. Hans navn kom også til at stå under [[Junigrundloven]], skønt han på meget væsentlige punkter - navnlig for den [[Almindelig valgret|almindelige valgrets]] vedkommende - var modstander af dens indhold. September 1849 indgav han sin dimission og overtog domænedirektoratet, "det mig saa kære Domænedirektorat", som han engang udtrykte sig, thi godsadministration, og hvad dertil hørte, var og blev hans egentlige speciale.
 
== Konseilspræsident ==
Linje 77:
[[Kategori:Jurister fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Stænderdeputerede fra Østifterne|Bang, Peter Georg]]
[[Kategori:Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling]]
[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]