Versionen fra 27. jan. 2006, 20:26 redigér Anjoe (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.299 edits m Poppers afkræftelsesprincip flyttet til Falsifikationisme: jævnfør diskussion ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jan. 2006, 20:39 redigér fjern redigering Anjoe (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.299 edits indledning tilpasset, ret, udvidet Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Falsifikationisme''' er en [[videnskabsteori\|videnskabsteoretisk]] position, fremsat af [[filosof]]fen [[Karl Raimund Popper\|Karl Popper]]. '''Poppers afkræftelsesprincip''' er et argument imod den [[Videnskabelig metode\|videnskabelige metode]], fremsat af [[filosof]]fen [[Karl Raimund Popper\|Karl Popper]]. Ifølge ham er en videnskabelig teori ''ikke'' endegyldigt bevist, selv om den bekræftes af observationerne ved nok så mange kontroleksperimenter: Der kan når som helst gøres en observation, som ikke "passer ind" i ellers veletablerede videnskabelige "love". Popper understreger [[induktionsproblemet]], og tilslutter sig [[falibilisme]]n. Ifølge ham er en [[videnskab]]elig [[teori]] ''ikke'' endegyldigt bevist, selv om den bekræftes af observationerne ved nok så mange kontroleksperimenter: Der kan når som helst gøres en observation, som ikke "passer ind" i ellers veletablerede videnskabelige "love". Et klassisk eksempel er en person, som aldrig har set svaner i andet end hvid fjerdragt, og deraf slutter at der ikke eksisterer svaner i andre farver end hvid. Den dag denne person ser (og undersøger) en sort svane, må vedkommende slå en streg over teorien om, at der kun findes hvide svaner. Dette er hvordan videnskab nu en gang er. Faktisk må man stille det [[metodologi]]ske krav til en teori – for at den kan kalde sig videnskabelig, at det er muligt at angive betindelser for hvordan teorien kunne vise sig fejlagtig. Videnskabelige teorier ''skal'' være '''falsificerbare'''. [[Kategori:Erkendelsesteori]]

Falsifikationisme: Forskelle mellem versioner