Urnesstil: Forskelle mellem versioner

[[Fil:La pared original de la Urnes stavkyrkje (I).jpg|thumb|200px|På nordsiden af Urnes stavkirke har maner genbrugt materiale fra en ældre kirke. Det er disse udsmykninger, der har givet navn til Urnesstilen.]]

'''Urnesstilen''' er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene [[vikingetid]] og [[højmiddelalderen]], som opstod omkring midten af [[11. århundrede]] og forsvandt igen mod slutningen af [[12. århundrede]]. Denne [[stilperiode]] udgør den fase af den nordiskeDens [[dyrestil]], der har rødder tilbage tili [[romersk jernalder]]. SelvomSelv om [[romansk stil]] blev dominerende mod slutningen af 11. århundrede, gik den ikke helt af brug før omkring 1150. Den blev navngivet af norske arkæolog Haakon Shetelig i [[1909]] efter [[ornamentik]]ken på [[Urnes stavkirke]] nordportal. Stilen omfattes i sin helhed på en gang som luftig, organisk, spændstig og elegant,<ref name="bertelsen27"> Gjedssø Bertelsen (2002) s. 27</ref> men af nogle også som mere monoton og mindre livlig end vikingetidens foregående stilperioder.<ref>Klæsøe (1994) s. 132</ref> Irsk Urnesstil var en parallel til den nordiske. <ref> Gjedssø Bertelsen (2002) s. 31</ref>

Det centrale motiv i Urnesstilen er ’’det store dyr’’, som normalt afbildes med meget smalle ekstremiteter,: lang hals, langstrakt hoved, og mandelformede øjne. Andre træk er en tydelig asymmetri og vekselvirkning mellem brede og smalle linjer. De slanke og elegante former blev lagt i organiske og dynamiske mønstre, så billedet på de fornemste værker fik en plastisk effekt. Denne tilstræbelse til tredimensionalitet var en udvikling bort fra de foregående stilarters, [[Mammenstil|Mammen]] og [[Ringerikestil|Ringerikes]], mere fladebindende og todimensionelle træk.<ref name="bertelsen27" /> Stilen omfatter også dynamiske og rytmiske flettemønstre med smalle S- eller ottetals-formede slyngninger, hvor lige linjer og kanter undgås. I forhold til tidligere perioder er planter nu fuldt integrerede i motivet, og fungerer ikke længere blot som vedhæng. Selve motiverne er de samme som i de foregående stilarter.<ref> Gjedssø Bertelsen (2002) s. 28</ref>

Urnesstil er den yngste af [[Kunst i vikingetiden|vikingetidens stilarter]]. Almindeligvis kan vikingetidens kunst og kunsthåndværk kategoriseres indenfor følgende stilperioder: [[Broastil|Broa]] (tidl. Oseberg), [[Berdalstil|Berdal]], [[Borrestil|Borre]], [[Jellingstil|Jellinge]], [[Mammenstil|Mammen]], [[Ringerikestil|Ringerike]] og Urnesstil.<ref>Skibsted Klæsøe (1994) s. 150-151</ref>

I slutningen af 11. århundrede bliver [[romansk stil]] dominerende i Norden. Det sker formentlig under indflydelse af udenlandske håndværksmestre, der opfører de ældste stenkirker. Indtil slutningen af 12. århundrede eksisterer der dog en Urnes-romansk blandingsstil.<ref>Godfredsen (2002) s. 37</ref> [[Kunsthistorie|kunsthistorikeren]] [[Lise Gotfredsen]] mener at denne sammenblanding var helt bevidst. I højmiddelalderens teologi var der et fokus på menneskets åndelige udvikling fra et jordisk/syndigt stadium til et guddommeligt,. denDen forestilling blev bl.a. repræsenteretpraktiseret ved [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen|pilgrimsrejser]]. I denneden sammenhæng kunne den gamle Urnesstil bruges til at repræsentere det ufuldkomne udgangspunkt i udviklingen, mens den nye romanske repræsenterede det fuldkomne endemål.<ref>Godfredsen (2002) s. 39</ref> Eksempler på blandingsstilen kan dateres fra ca. 1100 til ca. 1175, og kendes ikke kun fra Norden, men også fra irske [[relikvieskrin]].<ref>Fuglesang (1998) s. 208</ref>

En af de mest almindelige smykketyper i Urnesstil, er de såkaldte [[fibel|urnesfibler]],. fraFra Danmark kendes der over 100 eksemplarer. De fleste fund er gjort i [[Limfjorden|Limfjordsområdet]], og det har måske været hovedproduktionsområde for denne smykketypesmykketypen. Hovedparten af fiblerne har væretvar fremstillet i billige materialer og bærebærer præg af masseproduktion,. detDet var smykker, sombåret af den almindelige befolkning har brugt. De fungerede sandsynligvis som [[emblem]]er, [[amulet]]ter el.lign., motivernes symbolske betydning er imidlertid ukendt i dag.<ref> Gjedssø Bertelsen (2002) s. 30</ref>

På Urnes stavkirke findes der to rigt udskårne vægplanker fra midten af 1000-tallet. Figurerne er skåret ud i dybedybt [[relief]]fer. Der er gjort flere lignende fund af samme type i Norge, men portalen fra Urnes er det eneste nogenlunde komplette eksemplar. Derudover findes der relieffragmenter fra [[Torpo stavkirke]] og Bjølstad-kapellet nær [[Heidal kirke]].<ref> Hohler (1981) s. 261</ref>. Under gulvplankerne på et par [[Gotland]]ske kirker er der blevet fundet materiale fra ældre [[stavkirke]]r, fx [[Hemse kirke]].<ref>Wennerdahl (2007) s. 59</ref> Fra Danmark kendes et udskåret stykke planke fra [[Hørning kirke (Randers kommune)|Hørning kirke]].