Kollektiv trafik: Forskelle mellem versioner

# ''Økonomisk'' er det en fordel, at flest muligt bruger samme samfærdselsmiddel frem for, at enhver bruger sit eget samfærdselsmiddel med dertil knyttede udgifter til forbrug af brændstoffer, materialer til fremstilling og vedligeholdelse af køretøjet, slid på færdselsanlæg med mere,

# ''Miljømæssigt'' er det en fordel, at omfanget af udstødningsgasser og støj begrænses mest muligt,

# ''Arealmæssigt'' optager kollektive trafikmidler mindre plads end særlige trafikmidler for hver enkelt person eller familie lige som behovet for at nedrive bebyggelse for at udvide færdselsanlæg til voksende trafik kan undgås,

# ''Rejsetidsmæssigt'' fremmes forholdene jo færre samfærdselsmidler, der trænges om pladsen,

# ''Socialt'' er der altid samfundsgrupper (børn, pensionister, handicappede), som enten slet ikke selv kan sikre deres egen rejsebefordring eller i hvert fald ikke med fordel; enhver familie har medlemmer, som ikke har ret (fx kørekort) til eller evner at bruge egne befordringsmidler.

# ''Hurtig fremkommelighed mellem rejsens begyndelse og slutning''. For at sikre dette tilpasses den kolletive trafik i videst mulig omfang rejsebehovene. Disse kan fordeles på nærrejser og rejser over større afstande. For nærrejsernes vedkommende lægges vægten på ruteføringer, der kan kan betjene flest mulige rejsende. Sådanne [[linje (trafik)|ruteføringer]] kan blandt andet være mellem bolig og store arbejdspladssamlinger, boliger og indkøbs- og forretningscentre samt offentlige institutioner (fx uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger). Ruterne indrettes med forholdsvis mange stoppesteder med indbyrdes korte afstande, så at de rejsende kun har korte gangafstande fra bolig til påstigning og fra afstigning til rejsemål. For fjernrejsernes vedkommende er der ofte lagt hovedvægt på forholdsvis få stoppesteder med indbyrdes store afstande for at sikre en kort rejsetid. Fra sådanne forholdsvis centralt beliggende steder kan tilbydes ruteforbindelser i nærruter, der tilpasses fleksibelt.

# ''Enkle og overskuelige køreplaner''. Hovedvægten lægges ofte på faste rejsetider (fx faste minut-tal) med tilpasset frekvens (en gang i timen, hvert kvarter, hver 5. minut osv.). Desuden lægges vægt på enkle grafiske fremstillinger, der er lette at overskue og forstå.

# ''Let tilgængelig information om rejsemuligheder''. Dette sikres efter forholdene på ulige måde: i form af stor skiltning på det rullende materiel med nummerangivelser og rejsemål, i form af enkle oversigter ved stoppesteder over alle afgange, afgangstider, stoppesteder (mulige rejsemål eller delrejsemål), i trykt form til medtagelse og brug for den rejsende osv.

# ''Enkelt billetsystem''. Tidligere var billetsystemer indrettet efter køb af en billet fra et givet afrejsested til et givet rejsemål på et givet tidspunkt. Dette system er nu suppleret med andre billetordninger, ikke mindst [[zonetakstsystem|zonebilletter]] og [[klippekort]], der kan anvendes efter påstempling inden for et givet område (antal zoner fra rejsens startsted) og i et givet tidsrum (fx en time, to timer, en given dato). Fordelene for den, der forbereder sin rejse, er åbenlyse: vedkommende kan gøre en kortere eller længere rejse, opfylde rejsens formål (fx indkøb eller besøg) og vende tilbage med samme billet, idet zoneordningen giver fri mulighed for at skifte fra et rejsemiddel til et andet (fx fra tog til bus). [[Rejsekortet|Systemet kan endda omfatte hele landet]].

# ''Fleksible rejsemuligheder''. Dette er delvist omtalt under zonebilletsystemet. Dertil kommer, at [[Busterminal|stoppesteder for ulige rejsemuligheder]] (ulige tog, buslinier m.v.) samles i tilknytning til hinanden, hvorved [[omstigning]] gøres lettere. Ved indbyrdes sammenpassede køreplaner sikres, at den rejsende kun har korte ventetider ved disse skift. Der indrettes i tilknytning til større stoppesteder (jernbanestationer) cykelparkering, langtidsparkering, steder for kortvarig af- og påstigning (kaldet "Kiss and ride"), og visse tog giver mulighed for at medtage cykel.

# ''Bekvemmelighed under rejsen''. Både busser og tog indrettes ikke blot med behagelige siddepladser men tillige med serviceydelser så som toiletter, kaffeautomater, radio, internetforbindelse og lignende foruden løbende information og rejsens fremskriden.

# ''Bekvemmelighed ved på- og afstigning''; hensyn til bevægelseshæmmede. Dette sikres ved at lave [[stoppested]]er i " gulvhøjde" med det rullende materiel og indrette busser og tog uden trapper ved på- og afstigning, hvorved barnevogne, rullestole og andre med bevægelsesbesvær lettere kan bruge rejsemidlet. Stoppestederne indrettes med flade ramper og/eller elevatorer for at lette højdeforskellen mellem platform (perron) og det omgivende højdeniveau. Stoppesteder og busterminaler forsynes med overdækkede ventesale eller skure, der beskytter mod vind og vejr, og kan tillige være forsynet med kiosk, spisested og lignende bekvemmeligheder for de rejsende.

# ''enten'' som antallet af rejsende, der bruger (en givet form for) kollektiv(e) trafik(midler) på en given strækning,

# ''eller'' som andel af det samlede rejsearbejde på en given strækning.

* Svend Brannov: "Trafikruter - Byplan- Egnsplan" (foredrag holdt ved [[Dansk Byplanlaboratorium]]s møde den 4. juni 1928, trykt i ''Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Virksomhed 1927-28'', s. 19-28)

* NU A 1978:16D: ''Trafik i Nordiske Byer. Et fremtidsstudium med særlig vægt på den kollektive trafik i mellemstore Byer''; Nordiska ämbetsmannakomittén för transportfrågor, Nordiska ministerrådets sekretariat, Oslo 1978; ISBN 91-7052-485-8

* [[Transport]]

* [[Xbus]]

* [http://www.movia.dk Movia]

* [http://www.trafikinfo.dk/ trafikinfo.dk]

* [http://www.bane.dk/ Banedanmark]

* [http://www.dsb.dk/ DSB (De danske statsbaner)]

* [http://www.connex.dk/ Connex]

* [http://www.m.dk/ Metroen]

* [http://www.arrivatog.dk/ Arriva]

* [http://www.trafikstyrelsen.dk/ Trafikstyrelsen]

[[id:Transportasi publikumum]]