Utrechtunionen: Forskelle mellem versioner

Indtil overenskomsten havde disse områder været under [[Spanien|spansk]] herredømme. 4. februar undertegnede [[Gent]] aftalen, og i marts [[Dominium Friesland]] og tre af de fire dele af [[Hertugdømmet Gelre]]. I løbet af sommeren fulgte [[Amersfoort]] (fra provinsen Utrecht) og [[Ypres]], [[Antwerpen]], [[Breda]] og [[Brussel]]. Februar [[1580]] blev [[Brugge]] og [[Lier (Belgien)|Lier]] med områderne omkring en del af unionen og under indflydelse af Frieslands [[statholder]] [[George van Rennenberg]] forandrede [[Groningen]] standpunkt og undertegnede også unionsaftalen. To måneder senere, april 1580, fulgte resten af Gelre, og desuden [[Overijssel]], [[Landskabet Drenthe]] og [[Venlo]]. Det er værd at lægge mærke til, at de brabantske byer [['s-Hertogenbosch]] og [[Leuven]] ikke sluttede sig til unionen, idet Flandern og det halve Brabant var næsten helt besat af spanske tropper.

Af mange betragtes denne union som begyndelsen til staten [[Nederland]], hvilket dog ikke er helt korrekt. ''Utrechtunionen'' lagde grundlaget for republikken [[Forenede Nederlande|De syv forenede Nederlande]], som opstod i [[1581]], da syv provinser gik sammen<ref>Den danske artikel ''[[Forenede Nederlande]]'' omtaler områderne således:<br />

"Heerlijkheid" er muligvis på dansk 'lensdømme', se [http://www.herenvanholland.nl/ Heren van Holland] {{Sprogikon|nl|Nederlandsk}}</ref>. Denne republik blev ikke anerkendt internationalt før [[1648]], da [[Westfalske fred|fredsaftalen]], som endte [[firsårskrigen]], blev undertegnet i Westfalen. Dette samarbejde blev ikke en [[enhedsstat]], før [[Bataviske Republik|den bataviske republik]] opstod to hundrede år senere.

''Utrechtunionen'' var et forbund af landområder og byer i dé nordlige Nederlande, som 1576 havde underskrevet ''[[Pacifikationen i Gent]]''. Den blev oprettet som en reaktion fra de [[protestant]]iske provinser i forhold til den overenskomst, som kaldes ''[[Arrasunionen]]'', "Unie van Atrecht", der var blevet undertegnet [[6. januar]] samme år. I ''Arrasunionen'' støttede de sydlige provinser (i dag er de fleste en del af [[Vallonien]]) det katolske Spanien.

* Områder, som blev omfattet af aftalen, skulle operere som én enhed i forhold til andre stater, mens de internt beholdt deres egne privilegier, uafhængigt af de andre områder.

* I Holland og Zeeland blev personlig trosfrihed fastlagt, noget som kan tolkes sådan, at de fik ret til at forbyde [[katolicisme]]n. Øvrige byer og områder kunne selv bestemme, hvordan de skulle forholde sig til tro. Det blev desuden fastlagt, at venligtsindede byer og områder, som ønskede at holde fast ved katolicismen, ikke skulle udelukkes fra unionen.

Videre blev det i aftalen fastlagt på hvilke punkter, et flertal var nok, og hvornår det var påkrævet, at ingen var imod; desuden [[statholder]]ens position og hvordan uenighed skulle behandles.

Efter at unionen i Utrecht var undertegnet, anerkendte de nordlige provinser stadig det spanske styre, men grunden var lagt for næste skridt på vejen mod Nederlandenes uafhængighed. Forholdet til den spanske hersker blev dårligere, og [[1581]] underskrev de nordlige Nederlande uafhængighedserklæringen, som på [[nederlandsk]] hedder ''Plakkaat van Verlatinghe'' eller ''Acte van Verlatinghe'', "Overenskomst om opgivelse af ret".<ref>''Verlatinghe'': [[Latinske ord og vendinger#A|Abjuration]] : forsværgelse, edelig benægtelse, edeligt frafald, afkald, opgivelse af en ret. [[:en:Abjuration|(en)]]</ref>