[[Fil:Hsiung-nu-Empire-max.png|150px|thumb|right|Hsiung-nus indflydelsesområde mellem 209 f.Kr. - 216 e.Kr.]]
Begrebet '''Hunnerhunner''' er en betegnelse for et centralasiatisk folk med [[nomade|nomadisk]] og senere halvnomadisk levevis. Hunnerne har spillet en stor rolle i både [[Asien|asiatisk]] og [[europæisk]] historie.
Ordet "Hunnehunne" eller "Hunhun" er et gammelt [[Tyrkisk sprog|tyrkisk]] ord, som betyder folk eller menneske. I [[tungusisk (sprog)|tungusisk]] betyder ordet "''chun"'' "[[kraft]]" eller "[[mod]]". Ordet har overlevet i nogle europæiske drengenavne. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". [[Normannerne]] tog det gammel[[fransk]]e drengenavn Hunfroi med til [[England]], hvor det forvandledes til Humphrey, og i [[Italien]] til Umberto. <ref>John Man: ''Attila'' (s. 233), forlaget Gyldendal, Oslo 209, ISBN 978-82-05-39335-6</ref>
[[Kina|Kinesiske]] skribenter inddelte hunnerne i de sorte hunner (europæiske) og de hvide hunner (asiatiske).
Hunnerne blev presset vestpå efter flere nederlag til kinesere og tibetanere[[tibet]]anere, og nåede i slutningen af det [[4. århundrede]] e.Kr. til [[Europa]]. Her fortsatte de vest påvestpå ind i Centraleuropa, mens de skubbede de germanske stammer foran sig. Presset på den romerske grænse blev forså stærkt, ogat [[goter]]ne til sidst brødgennembrød germanerneden, ihvad gennemman oghar fremkaldteregnet dervedsom starten på [[Folkevandringstiden]] i Europa. Denne tese er der dog sået alvorlig tvivl om de senere år, og i dag menes også klimaændringer[[klima]]ændringer at hafthave været en finger med imedvirkende spilletårsag.
Hunnernes rige toppedenåede sit højdepunkt omkring år [[450]] under den stærkemægtige [[konge]] [[Attila]]. Efter Attilas død i [[453]] (?) faldt riget fra hinanden, og hunnerne forsvandt snart fra Europa.
