Kommunistische Partei Deutschlands: Forskelle mellem versioner

'''Kommunistische Partei Deutschlands''' var et tysk politisk parti, der bestod i periodenfra 1919- til 1968. Den opstod af en samling af flere forskellige venstrerevolutionære grupper, der forenedes i løbet af [[Novemberrevolutionen]] [[1918]] forenede sig.

KPD definerede sig hovedsageligt som et alternativ til det andet store tyske arbejderparti, [[SPD|socialdemokratiet]], som søgte en mere kompromissøgende retning med samarbejde med også borgerlige partier. KPD´s mål var fra starten afbegyndelsen en total omvæltning af samfundets struktur og indførelsen af [[Proletariatets diktatur]]. DenneDen indstilling affødte en noget lunken holdning til [[Weimarrepublikken]]s parlamentariske system. Forbilledet var for de fleste kommunister den nyoprettede stat, [[Sovjetunionen]], der under [[Lenin]]s ledelse var blevetblev det første kommunistiske land i verden. KPD var medlem af den af Lenin oprettede internationale sammenslutning for kommunistiske og socialistiske partier, [[Komintern]] eller Tredje Internationale.

KPD blev grundlagt under en konference afholdt af det socialistisk-revolutionære [[Spartakusbund]], hvor forskellige venstreorienterede grupperinger, der alle havde været aktive i [[Novemberrevolutionen 1918]], forenede sig i et fællesét parti. Spartakusbund oprettet af tidligere [[SPD]]-medlemmer, der havde væretvar så utilfreds med SPD´s samarbejde med de borgerlige partier under [[1. verdenskrig]], at mande valgte at danne de [[USPD|de uafhængige socialdemokrater]]. Dette skridt var hovedsageligt blevet taget af [[Rosa Luxemburg]] og [[Karl Liebknecht]], der også kom til at præge det nyoprettede kommunistiske parti.

Under krigen steg utilfredsheden med de hårde vilkår, som kejserens krig mod nabolandene begyndte at skabe for den tyske befolkning, og i marts 1917 kom det for første gang til større strejker i landet. I løbet af 1918 steg disse strejkerde i antal, og de yderligtgående venstrefløjspartier, der kæmpede for en hurtig fredsslutning og bedre forhold for arbejder- og underklassen, fik medvind. I krigens sidste fase benyttede mange af disse organisationer det almindelige opbrud til at forsøge at gennemføre en socialistisk revolution i Tyskland efter sovjetisk forbillede. Det lykkedes dog SPD at sætte sig i spidsen for denne revolutionære bevægelse, og de kunne derfor den 9. november udråbe republikkens grundlæggelse. De næste mange måneder var præget af indædte kampe mellem KPD og SPD om, hvordan den nye republik skulle indrettes. SPD fik hjælp af et stort antal højreorienterede [[Freikorps]] til bekæmpelse af deres socialistiske kolleger.

KPD blev præget af debatten om det parlamentariske system og forholdet til SPD. Mod Rosa Luxemburgs opfordring valgte manpartiet i starten af 1919 at lægge sig fast på en konfrontatorisk linje mod både SPD og [[Weimarrepublikken]]s parlamentariske system. ValgetBoykotten om at boykotteaf valgene de første par år gav i starten KPD en stadig mere ubetydelig rolle. ManKPD troede at opbakningen til sagen var større end den viste sig at være, og mandet besluttede derfor i 1920 at deltage i det parlamentariske system, dog uden at anerkende det. Det første rigsdagsvalg i 1920 gav blot partiet 2,1 % af stemmerne, men da de uafhængige socialdemokrater ([[USPD]]), der med 17,9 % af stemmerne havde fået et kanonvalg, besluttede at lægge sig sammen med KPD, voksede KPD´s indflydelse markant og medlemstallet steg med et til over 300.000. De mange nye USPD-medlemmer lagde dog en vis dæmper på de mest radikale og voldsomme af KPD´s medlemmer.

TidenPartiet var fra 1923 og frem til 1933 var præget af store interne kampe i partiet, der til sidst udmøntede sig i en rigid stalinistisk linje, der fortsat stræbte efter den totale omvæltning af samfundet, om nødvendigt med våben.

Allerede kort før [[Hitler]]s magtovertagelse blev KPD forbudt efter [[Rigsdagsbranden]] forbudt. De medlemmer af partiet, der ikke nåede at flytteflygte, blev sat i de nye [[koncentrationslejr]]e. Resten gik i skjul, i eksil eller tog til [[Sovjetunionen]]. Mange af KPD´s flygtede politikere arbejdede under krigen for Sovjetunionen i kampen [[Nazi-Tyskland]]. Bl.a. den senere leder af [[Sozialistische Einheitspartei Deutschlands]] (forkortet SED) [[Walter Ulbricht]].

Centrum for opbygningen af KPD blev ledet fra det sovjet-kontrollerede [[Østberlin]], hvorfra Walter Ulbricht dygtigt styrede organiseringen dygtigt. Den 21. april blev SPD i Østtyskland med tvang indlemmet i KPD. Det nye tvangsægteskab kom til at hedde [[SED]], Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, og opfyldte dermed en gammel drøm om en samlet socialistisk, antifascistisk blok. SED indeholdt ikke meget af SPD, men var i realiteten blot videreførelsen af KPD´s gamle vin på nye flasker.

KPD fortsatte med at eksistere i [[Vesttyskland]], men havde svært ved at opnå opbakning. Grund for detteGrunden var det indgroede had til Sovjetunionen og kommunismen, som havde overlevet krigen. Samtidig havde sovjetternes voldsomme fremfærd i de østpreussiske provinser skræmt mange fra partiet. ManDe opfattede det kommunistiske KPD som synonymt med Sovjetunionen, hvilket ikke var helt forkert, da partiet fik sine ordrer fra [[Moskva]]. I 1956 blev KPD forbudt af [[den tyske forfatningsdomstol]] for at være et parti der ville undergrave den nye demokratiske forfatning, [[Grundgesetz]].