Lektor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Krogh98 (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 3:
I gymnasieskolen er det den højeste [[lærer]]titel, som automatisk erhverves efter en række års ansættelse som [[adjunkt]], hvorfor man ofte taler om ''anciennitetslektorer''.
På [[universitet]]er har personen som hovedopgave at [[Forskning|forske]] og [[Undervisning|undervise]]. Betingelsen for at kunne blive ansat som lektor her er, at man efter [[ph.d.]]-graden har erhververet sig yderligere kvalifikationer - typisk opnået gennem ansættelse som adjunkt. En fastansat lektor ved et universitet kaldes også en "universitetslektor".<ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=universitetslektor&query=uploading&first_id=90265&last_id=90304</ref>
Ligeledes har man på universiteterne eksterne lektorer, der er ansat på deltid for at undervise. Af eksterne lektorer kræves ikke samme videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer som af fastansatte lektorer, endskønt de enkelte steder besidder dem - dette varierer dog meget inden for forskellige fagområder. En ekstern lektor udfylder i praksis den funktion, som en [[amanuensis]] havde før i tiden.
Linje 15:
*[[Docent]]
== Eksterne henvisninger og referencer ==
* [http://perst.dk/~/media/Circular/2004/064-04-pdf.ashx Personalestyrelsens cirkulære om "Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter"] (PDF-format)
* [http://www.dansklektor.dk/hvadervi.php Side for/om danske lektorer i udlandet]
{{Reflist}}
[[Kategori:Stillingsbetegnelser inden for uddannelse]]
| |||