Ebbe Jakobsen Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

'''Ebbe Ulfeldt''' (3. juli 1610 – marts 1654) til Urup og Egeskov (sin part i den sidste gård solgte han dog 1646 til sin broder Laurids), var broder til rigshofmester Corfits Ulfeldt og blev på Egeskov. Han blev optugtet på Glorup hos sin moster Anne Brockenhuus, Henning Walkendorffs, kom derefter i 1623 på [[Sorø Akademi]], til han i 1626 sendtes ud af landet for at forsøge sig i krigstjeneste. Han deltog i [[Slaget ved Lutter am Barenberg]], var derefter [[fændrik]] i sin broder [[Frands Ulfeldt]]s kompagni, så i [[hertug]] [[Bernhard af Sachsen-Weimar]]s kompagni, trådte siden i hollandsk tjeneste, deltog som adelburs i [[Belejringen af d'Hertogenbosch]] og avancerede i oberst [[Holger Rosenkrantz]]’ regiment til [[kaptajn]]; i disse felttog erholdt han et sår i albuen. I 1637 tog han afsked og drog hjem, hvor han straks fik bestalling som [[oberstløjtnant]]. I 1643 blev han oberstløjtnant ved det jyske regiment, men under den påfølgende krig tjente han som [[oberst]] over et af ham selv hvervet kompagni, der mest lå i [[Malmø]]. Selv sendtes han i 1645 til [[Flensborg]] for at sidde med i en [[krigsret]] over nogle andre officerer. Hans eget forhold under krigen har sikkert været godt, da han i 1646 fik [[Skivehus]] i forlening og ved kroningen i 1648 blev han [[ridder]]. I 1651 blev han oberst for det jyske regiment, men døde i marts 1654 på Skivehus. Hans ægteskab (3. november 1639) med Mette Jørgensdatter Grubbe (16. februar 1615) var barnløst. Hun begravedes den 26. marts 1683.▼