Forskel mellem versioner af "Toldboden (Aarhus)"

20 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
"aa"
m (retter et mellemrum)
("aa")
{{coor title dms|56|9|19.86|N|10|12|47.24|E|type:landmark_region:DK}}
[[Fil:Havne udsigt fra dokken-CN.jpg|thumb|400px300px|Toldboden, [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] set fra "Dokken"]]
'''[[Aarhus]] Toldkammer''' eller '''Toldboden''' ligger i [[Aarhus]] på adressen Nordhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. og blev opført for staten fra [[1895]] til [[1897]]. ogDen var tegnet af [[kongelig bygningsinspektør]] [[Hack Kampmann]], der i løbet af en kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Aarhus. Bygningen er præget af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]]. Toldboden er nummer fire toldbygning i Aarhus, den første lå ved Aagade på stolper ud i [[Århus Å]], den blev i 1809(Peter Holm) eller 1838(Ole Degn) afløst af en ny bygning placeret syd for åens munding og øst for Dynkarken og i 1868 kom den tredje toldbygning, der blev placeret på nordbredden af åen, lidt syd for Kampmanns bygning, således at der kunne holdes opsyn med åmundingen og den nye havn – i 1897 kom så Toldboden eller Aahus Toldkammer.<ref>[[Peter Holm (museumsdirektør)|Peter Holm]], ''Aarhus.'', 1916, side 12 – 13</ref><ref name=autogeneret1>Ole Degn, "Århus Toldkammer", ''Zise'', 2009, årgang 32, nr. 1, side 5-18</ref> I 1995 flytter de sammenlagte skatte- og toldmyndigheder til Margrethepladsen i nye kontorbygninger.
 
Bygningen er præget af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]]. Toldboden er nummer fire toldbygning i Aarhus, den første lå ved Aagade på stolper ud i [[Århus Å]], den blev i 1809 (Peter Holm) eller 1838 (Ole Degn) afløst af en ny bygning placeret syd for åens munding og øst for Dynkarken og i 1868 kom den tredje toldbygning, der blev placeret på nordbredden af åen, lidt syd for Kampmanns bygning, således at der kunne holdes opsyn med åmundingen og den nye havn – i 1897 kom så Toldboden eller Aarhus Toldkammer. <ref>[[Peter Holm (museumsdirektør)|Peter Holm]], ''Aarhus.'', 1916, side 12 – 13</ref><ref name=autogeneret1>Ole Degn, "Århus Toldkammer", ''Zise'', 2009, årgang 32, nr. 1, side 5-18</ref> I 1995 flytter de sammenlagte skatte- og toldmyndigheder til Margrethepladsen i nye kontorbygninger.
 
== Byggeplaner ==
 
== Kampmann tager over ==
[[Fil:Århus våben 1423.png|thumb|Aarhus´ byvåben med de tre tårne var model for Toldbodens indgangsparti.]]
Kampmanns opgave var ikke let: målene på den trekantede grund var 125, 180 og 230 alen og han skulle holde sig ca. 40 alen fra det ene hjørne, jernbanesporet gjorde at porten måtte placeres mod nord. Som konduktør ved byggeriet var [[Carl Harild]] ansat fra august 1894 til slutningen af 1897, og blev afløst af P.M. Petersen og virkede til byggeriet afslutning. Toldbygningen er opført i røde teglsten på en tilhugget granitsokkel, til udsmykning er anvendt granit, savonnièrsten fra [[Lorraine]], kridt- og formsten. Tagene er med grøn, skiferpakhusfløjen og halvtaget overskuret i gården er med asfalt. Tagenes tagrender og skotrender, samt nedløb og rygninger er af kobber. Midterbygningens tårn er med flagstang på toppen, urskive af savonnièrsten på facaden over hovedindgangsdøren. Mod bolværket var en bevægelig kran monteret på muren ved pakhusets port.<ref name=autogeneret1 />
Toldbodens indgangsparti er modelleret efter [[byvåben]]et i Aarhus, der netop også har tre røde tårne. Bygningen vender den imponerende facade mod vandet og skulle signalere til dem der ankom med skib, at de nu nærmede sig en betydelig handelsby. <ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 38</ref>
 
Toldkammeret blev [[Bygningsfredning|fredet]] i [[1985]].<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096541 Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen]</ref>
 
== Litteratur ==
* ''Toldboden Århus Havn'', udgivet af ÅrhusAarhus Havn nytåret 2004-2005
 
== Referencer ==
12.096

redigeringer