Svante Arrhenius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettelser
Linje 1:
[[Fil:Arrhenius2.jpg|thumb|Svante Arrhenius.]]
'''Svante August Arrhenius''' ([[19. februar]] [[1859]] på slottet [[Wijk]] ved [[Mälaren]] ikke langt fra [[UpsalaUppsala]] - [[2. oktober]] [[1927]]) var en [[Sverige|svensk]] [[kemiker]] og [[fysiker]].
 
Afzelius [[studerede]] ved [[UpsalaUppsala Universitet]] fra [[1876]]-81 og fra [[1881]]-84 i [[Stockholm]]; [[1884]] blev han [[licentiat]], samme år tog han [[doktorgraden]] og blev [[privatdocent]] i [[fysisk kemi]] ved UpsalaUppsala Universitet. Hans [[doktorafhandling]] omhandlede undersøgelser over [[elektrolyt]]ternes [[galvanisk]]e [[ledningsevne]]; den vandt ikke nogen anerkendelse ved UpsalaUppsala Universitet straks ved dens fremkomst, men det viste sig snart, at de undersøgelser, som den omhandlede, skulde blive af meget stor betydning for den fysiske kemi.
 
A.Arrhenius fik da [[1886]] et betydeligt Rejsestipendiumrejsestipendium fra [[Videnskabs-Akademiet i Stockholm]] til videre uddannelse i denne gren af kemien; han studerede 1886-88 i [[Riga]], [[Würtzburg]], [[Graz]] og [[Amsterdam]], henholdsvis hos [[Ostwald]], [[Kohlrausch]], [[Boltzmann]] og [[van't Hoff]]. Under Studietstudiet i Würtzburg lærte han van’t
Hoff’s Arbejdearbejde over Analogienanalogien mellem Luftarterluftarter
og Opløsningeropløsninger at kende og opstillede kort efter
Teorienteorien om den elektrolytiske
dissociation (se opløsningers
Dissociation (se Opløsningers
Teoriteori), som har gjort hans Navnnavn verdenskendt.
1891 blev han Lærerlærer i Fysikfysik ved Sthlm’sStockholms
Højskole, 1895 Prof.professor i Fysikfysik smst.; 1905 blev han
Direktørdirektør for det fys. -kern. Nobel-Institut. 1902
havde han faaetfået Davy-Medaillenmedaljen, 1903
Nobel-PrisenNobelprisen for sine Undersøgelserundersøgelser over den
elektrolytiske Dissociationdissociation. 1899-1902 var han Rektorrektor
for Sthlm’sStockholms Højskole.
 
A.Arrhenius har offentliggjort en storlang Rækkerække
udmærkede Arbejderarbejder paa den fys.fysiske Kemiskemis Omraadeområde,
hvorved han har bidraget betydeligbetydeligt til denne
videnskabs udvikling og anvendelse på forskellige
Videnskabs Udvikling og Anvendelse paa forsk.
Omraaderområder. Ogsaa kosmogoniske og
immunokemiske Arbejderarbejder foreligger fra hans Haandhånd.
Hans Arbejderarbejder findes navnlig offentliggjorte
i »Zeitschrift für physikalische Chemie«, men
ogsaa i andre Tidsskrtidsskrifter. Han har desuden udg.udgivet
en lærebog i elektrokemi, i immunokemi o.fl.a. værker. Afzelius
en Lærebog i Elektrokemi, en Immunokemi o.
interesserede sig i sine sidste Aarår for kosmiske
fl. a. Værker. Afzelius
Forholdforhold og skrev »Lehrbuch der kosmischen
interesserede sig i sine sidste Aar for kosmiske
Forhold og skrev »Lehrbuch der kosmischen
Physik« og »Das Werden der Welten«, hvori
han bl. a. forklarer, hvorledes Overførelsenoverførelsen af
Livliv fra Klodeklode til Klodeklode kan være gaaetgået for sig.
 
{{salmonsens}}