Refugium (økologi): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Haabet (diskussion | bidrag)
Opdeling af artiklen
m Tilføjet tekst, hvor den manglede; småret
Linje 1:
{{sammenskrives|Refugium (for planter)}}
 
Et '''økologisk refugium''' er et tilflugtssted, som har levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligertidligere har været afvigende fra omgivelserne.
 
Refugier virker som øer, hvor det er muligt at overleve – ofte kun lige med nød og næppe. Det kan skabe afgørende muligheder for arterne, hvis omgivelsernes økologiske vilkår ændres i gunstig retning. Da vil refugierne kunne fungere som spredningscentre. Dette er ikke teoretiske betragtninger, men den virkelige historie om de planter, der bliver betragtet som ”hjemmehørende” danske. De klarede sig kun gennem istiderne, fordi de kunne overvintre i refugier i Syd- og Sydøsteuropa. Derfra spredtes de tilbage til Nordeuropa, da klimaet blev mildere.
 
==RefugiumerRefugier i nutiden==
Man skal være opmærksom på, at forholdene i nutidens refugiuerrefugier ikke nødvendigvis er de samme som fortidens og fremtidens refugiumer. Nutidens naturlige refugiuerrefugier falder i tre grupper. :
*Steder hvor der lever mere varmekrævende arter, som havde størestørre udbredelse i stenalderen for o. 6.000 år siden. Kulde krævende
*Kuldekrævende arter som havde en større udbredelse for o. 9.000 år siden.
Varme krævende*Varmekrævende og fugtigheds krævendefugtighedskrævende arter som har overlevet tørken og kulden under sidste Istidistid og/eller fjerde sidste istid.
 
===Menneskeskabte refugier===
===Menneske skabte refugiuer===
Som menneskemenneskeskabte skabte refugiuerrefugier må i Danmark særligt fremhæves [[overdrev]]neene. Eller detDet kan også være en have eller park, hvor planter og dyr ikke bliver fordrevet med alle midler, og hvor forhadte og sjældne arter kan få ro.
 
===Naturlige refugiuerrefugier===
====Naturlige refugiuerrefugier fra stenaldrens varme tid====
=====I Danmark=====
Det kan være et sted med [[sydhæld]], hvor varmekrævende arter har kunnet overleve siden varmeperioden i [[Stenalder]]en.
=====I Udlandet=====
Her kan der være tale om bjergskråninger, som får mindre [[nedbør]] og mere solvarme end egnen ellers får.
[tekst mangler]
*Steppelignende områder i [[Vogeserne]] og [[Harzen]]
====Naturlige refugiuer fra Istiden====
*Dalstrøg i [[Dolomitterne]] med vegetation som ved [[Middelhavet]]
*Havnære kløfter i [[Cornwall]], hvor vegetationen minder om den i [[Portugal]]
====Naturlige refugiuerrefugier fra Istiden====
=====I Danmark=====
Det kan også være et [[kildevæld]], hvor vandet holder omgivelserne fugtige og kølige året rundt, så istidens arter har fundet passende [[niche (økologi)|nicher]].
=====I Udlandet=====
Det kan være f.eks. bjergtoppe, nordvendte skråninger eller stærkt skyggede dalstrøg.
[tekst mangler]
*Dalene ved [[gletsjer]]mundinger i [[Svejts]] og [[Østrig]]
*De alpine [[sæter]]e på [[Alperne]] eller i [[Telemarken]]
*Området, der er påvirket af kulden fra [[Niagara]] vandfaldet
====Naturlige refugiuer fra før Istiderne====
=====I Danmark=====
Sådanne findes ikke i Danmark, men på Grønland.
=====I Udlandet=====
Her må særligt fremhæves Kinas bjergegne og specielt bjergene i [[Sichuan]]provinsen. Men også i Nordamerika. I Europa har særligt kysten af [[Albanien]], og[[Pyrenæerne]] og bjergene i [[Grækenland]] været refugiuerrefugier for Europas flora.
 
==Litteratur==