Obo d'amore

Oboe d'amore er mezzosopranen i obofamilien. Den er stemt i a, altså en lille terts lavere end oboen. Den har en rundere klangfarve end oboen, men ikke så rund som engelskhornet. Instrumentet blev hovedsageligt brugt i barokken, og da specielt af Johann Sebastian Bach og Georg Philipp Telemann. I moderne symfoniorkestre er det sjældent i brug, nogle undtagelser er Sinfonia domestica af Richard Strauss og Ravels Boléro.

Obo d'amore
{{{billedtekst}}}
Klassifikation
Blæseinstrument Træblæser Dobbeltrørbladsinstrument Hornbostel-Sachs: 422.122-71 Dobbeltrørsaerofon med klapper
Udviklet
18th century
Relaterede instrumenter
Obo Piccoloobo Engelskhorn Jagtobo (Oboe da caccia) Basobo Heckelfon Kontrabasobo

Fra det tidlige 1700-tal er obo d'amore altinstrumentet, den almindelige obo er sopraninstrumentet, mens oboe da caccia (taille de Hautbois), som blev videreudviklet til engelskhorn, er tenoren i instrumentfamilien.

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.