Fodnotepolitikken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Fodnotepolitikken''' er et begreb, der bruges om dele af den danske [[sikkerhedspolitik]] i perioden fra [[1982]] til [[1988]]. [[Regeringen Poul Schlüter I|Den første Schlüter-regering]] ("Firkløverregeringen") blev af Folketingets flertal pålagt at tage afstand fra væsentlige NATO-beslutninger, herunder især den kontroversielle [[Dobbeltbeslutningen|Dobbeltbeslutning]]; som det første blev regeringen pålagt "at stille fremtidige danske bevillinger til mellemdistanceraketter i bero" i december 1982. Mellem 1982 og 1988 blev der udenom regeringen vedtaget mellem 22 og 28 dagsordener. Politikken blev døbt "fodnotepolitikken" fordi regeringen, meget mod sin vilje, måtte repræsentere folketingsflertallets synspunkter på NATO-møderne, og Danmarks politik blev flettet ind i de generelle bestemmelser som fodnoter, der undtog Danmark fra beslutninger.
Det udenrigspolitiske flertal i Folketinget ville markere, at man frygtede det stigende antal atomraketter placeret i Europa af Vest og Øst. Og man ønskede i stedet en nedrustning, som den der fandt sted i 1988 med INF-traktaten, hvor USA og USSR fjernede alle mellemdistance raketter i Europa. Denne aftale blev principielt indgået i mellem Mikhail Gorbatjov, Sovjetunionens generalsekretær, og Ronald Reagan, USA's præsident i Reykjavik på Island i 1986. Efter denne aftale fulgte andre aftaler og afslutning af den kolde krig i 1991.
== Forudsætningerne for fodnotepolitikken ==
| |||