Tajga: Forskelle mellem versioner

'''Taiga''' (fra [[Russisk (sprog)|russisk]] тайга́) er et [[biom]], som er kendetegnet ved sine vældige skove af [[stedsegrøn]]ne [[nåletræ]]er eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl. Det er subarktiske og fugtige områder, hvor [[plantesamfund]]ene er domineret af stedsegrønne [[Ædelgranædelgran]] (''Abies''), [[Gran-slægten|gran]] (''Picea'') og [[Fyrreslægten|Fyrfyr]] (''Pinus'') og løvfældende [[Birkbirk]] (''Betula'') samt [[Rønrøn]] (''Sorbus'') der er godt tilpasset det kolde [[klima]]. [[Højmose]]r og de tilknyttede plantearter er også almindelige i disse egne.

Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10 °C, men vækstsæsonen er kortere end 100 dage. Nedbøren falder som [[regn]], [[tåge]], [[rimfrost|rim]] eller [[sne]], og den er på mellem 400 og 850 mm pr. år. Nåleskovenes jord er præget af det store nedbørsoverskud, som betyder [[udvaskning]] af kalk og andre mineraler. Dertil kommer, at de visne nåle danner syrer og andre spirehæmmende stoffer, når de bliver [[nedbryder|nedbrudt]]. Det gør også, at nåletræer, der er etableret som plantager i [[naturskov|løvskovsområdet]], forsinker [[succession (økologi)|successionen]] tilbage mod den naturlige vegetation.

Det er den yderste zone før tundraen, hvor der findes træer og de arter, som er afhængige af dem. Mange [[trækfugl]]e søger dertil i sommerperioden for at udnytte [[midnatssol]]en ellerog de lange dage og det myldrende [[insekt]]liv. Nogle frøædende fugle (f.eks. [[korsnæb]], [[mejser]] og [[spætter]]) og de store, altædende fugle (som f.eks. [[ørn]]e og [[krage]]fugle) kan overvintre i nåleskovene, fordi de kan udnytte både levende bytte og ådsler.