|
'''Miljø''' betyder "omgivelser" og omfatterdækker i overensstemmelse hermed en nærmest uafgrænselig mængde af omgivelser samtogså vore relationer med disse omgivelserdem.
Et '''[[arbejdsmiljø]]''' består f.eks. af [[indeklima]]et, [[siddestilling]]er, om væggene er malet en hyggelig [[farve]]n på væggene, eller om der er grønne [[planter]], om mander kan laveer [[kaffe]]maskine, eller hvordan man har det medflinke [[kollega]]erneer og med [[chef]]en,er m.m.. Arbejdsmiljøets sociale relationer definereser også som det [[psykisk arbejdsmiljø|psykiske arbejdsmiljø]], dvs. den påvirkning, som man psykisk påvirkes af i såvel positiv som negativ retning gennem [[arbejdsdag]]en på en [[arbejdsplads]].
DetI sammevidere forstand gælder det '''naturmiljøet''', dvs. vort forhold til [[naturen]] . Der er en masse delemner under begreberne natur og miljø, f.eks.som [[temperatur|temperaturen]], [[planter|plantedækket]], [[vind]]en, [[havstrømme]], [[regn]]mængde, [[luftforurening]] , og [[vandmiljø]] osv. ▼Arbejdsmiljøet består altså af en masse små dele, som tilsammen udgør alle de omgivelser man arbejder i.
I forbindelse med vor forståelse af naturen og menneskets relationer med den er der omfattende konsekvenser. Det er ofte problemer som [[luftforurening]], [[grundvand|vandforurening]] eller [[klimaændring]]er, [[menneskeskabt klimaforandring]].
▲Det samme gælder '''naturmiljøet''', dvs. vort forhold til [[naturen]]. Der er en masse delemner under begreberne natur og miljø, f.eks. [[temperatur|temperaturen]], [[planter|plantedækket]], [[vind]]en, [[havstrømme]], [[regn]]mængde, [[luftforurening]], [[vandmiljø]] osv.
'''Miljø''' bruges også i en social sammenhæng om større eller mindre grupper af mennesker med mere eller mindre tæt tilknytning til hinanden (''[[de autonome|det autonome miljø]]'', ''[[rocker|rockermiljøet]]'', ''[[narkotika|narkomiljøet]]'') , samt om specielle sociale omgivelser medsom bestemte karakteristika (''[[filosofi]]sk miljø'' , og ''[[musik]]alsk miljø'' ). ▼I forbindelse med vor forståelse af naturen og af vore (dvs. de menneskelige samfunds) relationer med naturen er der afdækket stadig større om mere omfattende konsekvenser af vor måde at organsere vort samfund på. Disse dele af miljøproblematikken defineres ofte som problemer (el. miljøproblemer), og antager en begrebsmæssig form i overensstemmelse hermed, nemlig som en eller anden form for [[forurening]], eksempelvis [[luftforurening]], [[grundvand|vandforurening]] eller den næsten ultimative begreb [[klimaændring]] (el. [[menneskeskabt klimaforandring]].
▲'''Miljø''' bruges også i en social sammenhæng om større eller mindre grupper af mennesker med mere eller mindre tæt tilknytning til hinanden (''[[de autonome|det autonome miljø]]'', ''[[rocker|rockermiljøet]]'', ''[[narkotika|narkomiljøet]]''), samt om sociale omgivelser med bestemte karakteristika (''[[filosofi]]sk miljø'', ''[[musik]]alsk miljø'' ).
==Kilder/Henvisninger==
|
