Versionen fra 27. jun. 2011, 17:27 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m robot Tilføjer: et:Areenid,eo:Aromatoj,sk:Arén,bg:Арени,bs:Aromatski ugljikovodici,he:ארומטיות,sr:Aromatičnost,ta:அரோமாட்டிக் ஹைடிரோகார்பன்,ro,ca,lv,it ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. jul. 2011, 23:43 redigér fjern redigering Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits opdatering m.m. Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Aromatiske forbindelser''' er [[organisk kemi\|organiske]] [[kemisk forbindelse\|forbindelser]] som indeholder en [[benzen]]ring eller en heterocyklisk ring hvor [[kulstof]]atomerne er [[:en:Orbital hybridisation\|sp²-hybridiserede]]. Benzenringen i de aromatiske forbindelser er meget stabil sammenlignet med andre organiske [[molekyle]]r. Aromatiske forbindelser findes overalt i naturen, hvor de ofte giver anledning til en bestemt duft i forskellige planter. Deraf stammer navnet ''aromatisk'', som oprindeligt blev benyttet om stoffer som gav ''aroma''. Der findes også aromatiske dele i [[protein]]er, f.eks. [[aminosyre]]rne [[tyrosin]], [[fenylalanin]], og [[histidin]], og fire alifatiske ringe udgør grundskelettet i [[sterol]]er som f.eks. [[kolesterol]]. Den manglende evne til at omsætte [[fenylalanin]]/[[phenylalanin]] kan give mental retardering i spædbørnsalderen og der findes et nationalt center som håndterer de livslange patientforløb. Af hensyn til disse patienter mærkes bearbejdede fødevarer og slik med "Er en kilde til phenylalanin". Eksempler på heterocykliske aromatiske forbindelser er bl.a. [[~~pyridin~~purin]]er som f.eks. [[DNA\|DNA-baserne A og G]]: [[adenin]] og [[guanin]], [[~~pyrrol~~pyrimidin]]er som f.eks. [[DNA\|DNA-baserne T og C]]: [[thymin]] og [[cytosin]] og [[RNA\|RNA-basen]] [[uracil]], endvidere [[~~thiophen~~nikotin]], [[tiamin\|tiamin (vitamin B<sub>1</sub>)]] og [[:en:Furan\|furan]], som alle har [[kvælstof]]-, [[ilt]]- og/eller [[svovl]]holdige ringsystemer. Der findes også aromatiske dele i [[protein]]er, f.eks. [[aminosyre]]rne [[tyrosin]], [[fenylalanin]], og [[histidin]]. [[:en:Toluen\|Toluen]] (toluol)]] og [[xylen]]\|xylen (xylol)]] er meget anvendte ~~aromatiske~~ [[opløsningsmiddel\|opløsningsmidler]]. Gruppen af [[polyklorerede bifenyler]] var tidligere meget anvendt som isoleringsmateriale i elektronikindustrien, men betragtes i dag som en farlig miljøgift. Som eksempler på naturstoffer i kemi for gymnasiet (stx) kan angives [[salicylsyre]] (udtræk fra piletræ) og den afledte ester acetylsalicylsyre ([[aspirin]]). De aromatiske [[:en:Paraben\|parabener]] blev oprindelig fundet som antimikrobielle stoffer fra svampe, dog er deres anvendelse som [[konserveringsmidler]] i [[kosmetik]] på retur på grund af forekomsten af [[allergi]] mod [[:en:Paraben\|parabener]]. Som eksempler på naturstoffer i kemi for gymnasiet (stx) kan angives salicylsyre (udtræk fra piletræ) og den afledte ester acetylsalicylsyre ([[aspirin]]). Endvidere så er [[paraben]]er oprindeligt fundet som antimikrobielle stoffer fra svampe, dog er deres anvendelse som [[konserveringsmidler]] i [[kosmetik]] på vej retur, grundet forekomst af allergi mod [[parabener]]. == Se også == * [[~~:en:Paraben\|"Paraben"~~Styren]] * [[Xylen]] == Eksterne henvisninger == * MANUELA M. MINCEA, IOANA R. LUPŞA, DAN F. CINGHIŢĂ, CIPRIAN V. RADOVAN, IOAN TALPOS and VASILE OSTAFE “Determination of methylparaben from cosmetic products by ultra performance liquid chromatography” J. Serb. Chem. Soc. 74 (6) 669–676 (2009)▼ * [http://www.kennedy.dk/ 'Center for PKU (defekt omsætning af phenylalanin)'] * [http://www.videncenterforallergi.dk/ 'Videnscenter for allergi']▼ * MANUELA M. MINCEA, IOANA R. LUPŞA, DAN F. CINGHIŢĂ, CIPRIAN V. ▲RADOVAN, IOAN TALPOS and VASILE OSTAFE “Determination of methylparaben from cosmetic products by ultra performance liquid chromatography” J. Serb. Chem. Soc. 74 (6) 669–676 (2009) ▲* [http://www.videncenterforallergi.dk/ 'Videnscenter for allergi'] [[Kategori:Aromatiske forbindelser\| ]] [[ar:عطرية]]

Aromatisk forbindelse: Forskelle mellem versioner