Fysiokrater: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 9:
== Oprindelse ==
 
Fysiokraterne, tilhængere af fysiokratiet (naturens herredømme) er betegnelsen for en i midten af 18. århundrede opstået og i alt væsentligt endnu før den franske revolution afsluttet retning eller skole inden for den samfundsvidenskabelige tænkning og politik. Retningens ophavsmand, var den irskfødte men i Frankrig virkende [[Richard Cantillon]], men rørelsens fører og betydeligste ånd var lægen og socialfilosoffen [[François Quesnay]], og den tog sit udgangspunkt i de af ham første gang i artiklerne ''Fermiers'' og ''Grains'' i den store "''Encyklopædi''" fremsatte anskuelser, som atter havde deres rod i den nærmest foregående tids naturfilosofi, navnlig således som denne blev formuleret af [[Hume]]. Fysiokraterne forfægtede, at naturlovenes gyldighed også måtte udvides til at gælde menneskesamfundene; denne opfattelse gennemfører de i deres forklaring såvel af de retslige, moralske og politiske som af de sociale og økonomiske forhold, og den resumeres som i et program i følgende motto, forfattet af Quesnay til det af hans elev [[Dupont de Nemours]] 1767 udgivne udvalg af hans værker: ''Ex natura jus, ordo et leges, ex homine arbitrium, regimen et coercitio''.
 
Ordet fysiokrati findes første gang benyttet på titelbladet til dette samleværk, og benævnelsen findes ikke anvendt før 1799. Selv kaldte retningens talsmænd sig ''économistes'' (samfundsøkonomer) og som sådanne betegnede de en skarp opposition mod merkantilismen og dens beskyttelsespolitik. Fysiokraterne opnåede at få en virkelig epokegørende betydning ved at forberede det endelige gennembrud af den helt systematiske og selvstændige økonomiske videnskab, der fandt sted med Adam Smith.s ''Wealth of Nations'' (''Nationernes Velstand'', 1776) - et værk, som direkte støttede sig på og fortsatte ikke mindre deres frigørende kritik end deres positive forslag til økonomiske og politiske reformer.