Fysiokrater: Forskelle mellem versioner

Fysiokraterne, tilhængere af fysiokratiet (naturens herredømme) er betegnelsen for en i midten af 18. århundrede opstået og i alt væsentligt endnu før den franske revolution afsluttet retning eller skole inden for den samfundsvidenskabelige tænkning og politik. Retningens ophavsmand, var den irskfødte men i Frankrig virkende [[Richard Cantillon]], men rørelsens fører og betydeligste ånd var lægen og socialfilosoffen [[François Quesnay]], og den tog sit udgangspunkt i de af ham første gang i artiklerne ''Fermiers'' og ''Grains'' i den store "''Encyklopædi''" fremsatte anskuelser, som atter havde deres rod i den nærmest foregående tids naturfilosofi, navnlig således som denne blev formuleret af [[Hume]]. Fysiokraterne forfægtede, at naturlovenes gyldighed også måtte udvides til at gælde menneskesamfundene; denne opfattelse gennemfører de i deres forklaring såvel af de retslige, moralske og politiske som af de sociale og økonomiske forhold, og den resumeres som i et program i følgende motto, forfattet af Quesnay til det af hans elev [[Dupont de Nemours]] 1767 udgivne udvalg af hans værker: ''Ex natura jus, ordo et leges, ex homine arbitrium, regimen et coercitio''.