Gregor af Tours: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: sh:Grgur Turski |
Kemp (diskussion | bidrag) m Enkelt rettelse |
||
Linje 6:
Gregor er den vigtigste samtidige kilde til vores viden om [[Merovinger]]nes historie. Det væsentligste værk i den sammenhæng er hans 10-bindsværk ''Decem Libri Historiarum'' ("Ti historiebøger"), som af eftertiden har fået navnet ''Historia Francorum'' ("[[Frankerne]]s historie" normalt kaldet '''Frankerkrøniken'''), men han skrev også mange værker om religiøse emner (se nedenfor).
Gregor var barn af en familie, som tilhørte de allerøverste lag af det gamle gallo-romerske [[aristokrati]]. På både den mødrene og den fædrene side var han i familie med senatorer i [[Clermont]] i [[Auvergne]]. Desuden var han beslægtet med de fleste af de biskopper, der residerede i Tours op til hans egen indsættelse.
Han tilbragte det meste af sin tid i Tours og nåede kun på én af sine rejser til [[Paris]]. Hans tid stod i opbruddets tegn: Perioden med forfinet, romersk kultur var slut, og det nye, [[Middelalderen|middelalderlige]] Europa var først ved at opstå. På den anden side levede Gregor lige i grænseområdet mellem det merovingiske rige med den frankiske kultur i nord og den gamle gallo-romerske kultur i Sydgallien. I Tours var Gregor fremragende placeret, så han kunne holde sig orienteret om alt og møde personer med indflydelse i Frankerriget. Tours lå på skæringspunktet mellem den sejlbare [[Loire]]flod og fem romerske landeveje. Det gjorde byen til et knudepunkt for den nord–sydgående trafik mellem Frankerriget, Aquitanien og Spanien. Som centrum for dyrkelsen af St. Martin med besøg af mange pilgrimme havde Tours et hospital, og byen blev et tilflugtssted for politisk forfulgte ledere under de mange stridigheder i merovingernes rige. Det gav Gregor kontakter med fire af de frankiske konger,
Linje 13:
'''''Frankerkrøniken''''' (''Historia Francorum'') består af 10 bind. Bind 1–4 beretter om Verdens historie fra skabelsen frem til kristningen af [[Gallien]], frankernes omvendelse og [[Chlodovech 1.]]s erobring af Gallien. Derefter fortælles der mere detaljeret om de frankiske konger til og med Sigeberts død i [[575]], hvor Gregor havde været biskop af Tours i to år.
Bind 5 og 6 viderefører beretningen og slutter med Chilperiks død i [[584]]. I de år, hvor Chilperik havde magten over Tours, var forholdet mellem ham og Gregor anspændt. Da Chilperik hørte rygter om, at biskoppen af Tours skulle have bagtalt hans hustru, fik han Gregor arresteret og sat under anklage for forræderi. Det var en anklage, som truede Gregor både på bispeværdigheden og i sidste ende også på livet. Det kan være grunden til, at det mest veltalende afsnit i ''Historia'' netop findes i slutningen af bind 6, hvor Chilperiks personlighed bliver beskrevet som meget usympatisk.
Bind 7–10 bliver stadigt mere personligt prægede og fører beretningen frem til år [[591]]. Gregor lavede en efterskrift i [[594]], det år han døde.
| |||