Den engelsk-irske traktat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: nn:Den anglo-irske traktaten |
Santac (diskussion | bidrag) m Links |
||
Linje 3:
== Baggrund ==
I [[Påske-oprøret i 1916]] gjorde republikanske militser - dele af Irish Volunteers samt Irish Citizen Army, en arbejdermilits ledet af den revolutionære socialist og fagforeningsleder [[James Connolly]] - oprør mod det britiske kolonistyre i Irland. Det blev blodigt nedkæmpet, og dets ledere henrettet, hvormed der skabtes grobund i Irland for en voksende folkelig tilslutning til irsk separatisme og republikanisme.
I 1917-1919 reorganiseredes resterne af de væbnede militser - med udgangspunkt i Irish Volunteers - i en guerillahær: Óglaigh na hÉireann. Den nye guerillataktik blev udformet af [[Michael Collins]] (Irish Republican Brotherhood (IRB) - et militant revolutionært hemmeligt broderskab), som stod i spidsen for reorganiseringen. Formålet var at opbygge en militær enhed, der kunne anvendes i kampen for at løsrive Irland fra britisk dominans.
IRA blev gradvist det republikanske parti Sinn Féin's militære gren. Men det var først med proklameringen af en Irsk Republik og oprettelsen af et irsk parlament, Dáil Éireann, og regering i januar 1919 - der trodsede det britiske overherredømme i Irland - at Irish Volunteers officielt blev den selv-proklamerede republiks «legitime» hær (Irish Republican Army - IRA). Det britiske kolonistyre ulovliggjorde det nye irske parlament og svarede igen på IRA's guerillaaktioner med grusom terror og undertrykkelse ved hjælp af britiske specialstyrker (the Black and Tans), og IRA optrappede gradvist guerillakampen mod den fortsatte britiske dominans. Denne uafhængighedskrig varede 1919-21.
| |||