Versionen fra 19. jul. 2011, 07:03 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. jul. 2011, 08:27 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 6: Ordet "skolastik" kommer fra det latinske ''scholasticus,'' "det der tilhører skolerne". Med "skolerne" menes de [[Middelalderens universiteter\|universiteter]], der opstod i den kreative intellektuelle brydningsflade mellem de [[Latin\|latinske]] og [[Arabiske Halvø\|arabiske]] verdener omkring [[1100-tallet]]. Skolastikken er ikke en filosofi, men en analyseteknik: den blev brugt af mange filosofiske retninger, såsom [[Realisme (filosofi)\|Realisme]], [[Nominalisme]], [[Aristoteles\|Aristotelisme]], Timæansk [[Platonisme]] etc. Metodens ''tese–antitese–syntese''-system er da også ganske fremragende til at få forskellige synspunkter til at harmonere, måske på grund af dens oprindelse. Dette var et voldsomt fremskridt i forhold til tidligere tiders abstraktionsniveau, for eksempel den [[angelsaksisk]]e [[kloster]]kulturs, der primært havde koncentreret sig om at bevare viden fra det forfald, den græsktalende verdens centralisme havde påført dem. Skolastikken inkluderede også brugen af et specialiseret fagsprog, skolastisk latin, som blandt andet en dansk [[biskop]][?]<ref>Det foreslås på [[Diskussion:Skolastik# Den danske biskop, der bidrog til skolastik latin\|diskussionssiden]] at det drejer sig om [[ærkebiskop]] [[Anders Sunesen]], (cirka 1167–1228), </ref> har bidraget meget til. == Den samfundsmæssige baggrund == De middelalderlige, europæiske stater kan fælles betegnes som fystelige domænestater. Bag denne benævnelse gemmer sig nogle få, særegne træk, som med nuancer genfindes fra stat til stat i datiden. === Fyrsten === Staten blev regeret af en [[fyrste]], der efter de nærmere forhold kunne benævnes [[konge]], [[kejser]], [[hertug]], [[fyrstbiskop]] eller lignende. Denne fyrste var dels tillagt visse rettigheder vedrørende statens styrelse indadtil og udadtil, dels indtægtsmuligheder til dækning af de ved denne styrelse forbundne udgifter. Fyrstens første kilde til indkomster hidrørte fra fyrstelige ''domæner'', jordegods eller [[krongods]]. Fra disse domæner skulle fyrsten oppebære indtægter i form af ''stedsmål'' eller [[indfæstning]], når en ny bruger overtog en landbrugsejendom, ''[[landgilde]]'' eller årlige afgifter eller betalinger af det afkast, landbruget kunne give, samt ''[[førlov]]'' eller erstatning, hvis en bosat fæster ville forlade stedet i utide. Fyrstens anden indtægtskilde udsprang af fyrstelige ''regaler'', det vil sige særrettigheder, der knyttedes til fyrsten som værende den ansvarshavende for fred, retsskaffenhed og sikkerhed indadtil i landet og udadtil i forhold til fremmede stater. Denne fyrstelige regaleret omfattede: :- sikring af retsforholdene (og retten til at oppebære alle idømte [[bøde]]r), :- sikring af torvefreden (og retten til at opkræve [[accise]] for varer, der bragtes til torvs), :- kontrol med vareind- og udførsel (og retten til [[told]] af varer), :- [[strandret]] og retten til [[vrag]], :- ret til [[danefæ]] (al ejendom, for hvilket der ikke kunne påvises anden ejer). Fyrstens tredie indtægtskilde var [[ekstraskat]]ter, der i princippet kun måtte udskrives i nødstilfælde. Den mest kendte af sådanne ekstraskatter er utvivlsomt den på [[plov]]e, der gav den ansvarlige konge øgenavnet "[[Erik Plovpenning]]". === Len og købstæder === Den middelalderlige stats forvaltningsordning omfattede tre hoveddele: lensvæsen, toldvæsen og købstadsvæsen. Oprindeligt var fyrsten omkringrejsende og kunne ret beset kun opretholde ro og orden der, hvor denne befandt sig. En sådan ordning var naturligvis uholdbar og blev derfor afløst af en ordning, hvor fyrsten dels lod sig omgive med et hof af faste rådgivere, dels lod sig repræsentere rundt om i rigets ulige egne med kongelige [[lensmand\|lensmænd]] siddende på en [[kongsgård]] eller et kongeligt slot, der på kongens vegne skulle føre det daglige tilsyn med en nærmere afgrænset del af riget, et [[len]], desuden ved [[købstad\|købstæder]] delvist tildelt et vist selvstyre i kraft af fyrstelige privilegier eller særrettigheder, omend under overopsyn, og endelig en kongelig [[tolder]], der skulle forestå tilsynet med al ind- og udførsel, forhindre [[smugleri]] og så videre. === Standssamfundet === I social henseende var de europæiske middelalderstater [[stand]]ssamfund inddelt i 4 stænder med hver deres særlige rettigheder og pligter: [[adel]], [[gejstlighed]], borgerskab og bønder. Hertil kom rettelig en femte stand af tiggere og andre uden rettigheder. === Naturaløkonomien === Som et sidste træk ved middelaldersamfundene kan nævnes [[naturaløkonomi]]ens store udbredelse. Ganske vist spillede pengeøkonomi en vis rolle, især i købstæderne og i samfundets øvre lag, men for det store indbyggerflertal af bønder og husmænd synes ydelser at være lagt i form af naturalier som korn, æg, lam og lignende. Først hen imod middelalderens slutning og i renæssancen synes penge at have fået en større rolle, og folk af bondestanden at have begyndt at opbygge sig formuer i form af pengesummer. === Skolastikkens forhold til middelaldersamfundet === Det er kendetegnende for skolastikken, at den kun i ringe omfang sysselsatte sig med overvejelser om middelaldersamfundets indretning som sådan. Hovedemnerne for skolastikken var af ''etisk og moralsk art'' og drejede sig om: :- spørgsmålet om fyrstens ret til at styre og om godt eller ondt styre, :- spørgsmålet om varers rette [[pris]], :- spørgsmålene om [[rente]] og [[åger]], :- spørgsmålet om [[næste]]ansvar. Sagt på en anden måde: skolastikken forholdt sig til det indbyrdes forhold mellem mennesker, ikke til samfundets indretning og slet ikke til helhedsstatslige forhold. == Statsteoretiske overvejelser == Line 44 ⟶ 87: Indenfor bedriftsøkonomi var det utvivlsomt største gennembrud indførelsen af [[bankvæsen]] og [[dobbelt bogholderi]]. Dette spredte sig fra de italienske bystater fra 1300- og 1400-tallet til resten af Europa og afspejledes ved, at flere økonomiske fagudtryk er af italiensk oprindelse (''[[Debet\|debit]], [[Kredit\|credit]], [[saldo]], [[konto\|conto]], [[Bank\|banco]]'' og typisk nok også ''[[Bankerot\|banco rotto]]'') Denne udvikling blev muliggjort ved indførelsen af [[arabiske tal]] i samme tidsrum. ~~== Den fyrstelige domænestat ==~~ Påfaldende nok udvikledes ingen udtalt nationaløkonomiske betragtninger. Udgangspunktet var den fystelige domænestat suppleret med fyrstens [[regaleret]] og i undtagelsestilfælde retten til at udskrive skatter. Domænestaten afspejlede det forhold, at fyrsten som statens samlende repræsentant havde et vist jordegods, ''domæne'', der skulle sikre denne indkomsterne til dækning af de offentlige udgifter. I Danmark skelnedes mellem to slags domæne, ''patrimonium'', der udgjorde kongeslægtens private ejendom, og ''kongelev'', der regnedes for det kongen tilståede embedsgods. Af denne jord skulle kronen hente sine indkomster (fæsteafgifter og lignende). Regaleretten udsprang af kongens særstilling som rigets øverste myndighed. Til de kongelige regaler hørte sikringen af retstilstanden og dermed retten til at oppebære idømte [[bøde]]r, sikringen af trygheden til lands og vands og dermed retten til at afkræve [[told]], retten til at udstede særlige rettigheder blandt andet til købstæderne og sikring af [[torv]]efreden og dermed retten til at opkræve ind- og udførselsafgift ved varers bringen til og fra torvs ([[accise]] med mere). ~~Kun i særlige tilfælde var det meningen at kongen skulle kunne udskrive skatter: ved krige og lignende.~~ == Højskolastikken ==

Skolastik: Forskelle mellem versioner