Aischylos: Forskelle mellem versioner

'''Aischylos''' (græsk: Αἰσχύλος/Aiskhýlos), 526-456 f.Kr., var en [[Oldtidens Grækenland|græsk]] [[tragedie]]digter. Han henvisesomtales ofte til som tragediens fader. Han er den tidligste af de tre græske tragediedigtere, hvis skuespil ikke er fuldkommen tabte. De to andre er [[Sofokles]] og [[Euripides]].

Aischylos blev født i [[Attika]] i [[Eleusis]], en lille by ca. 30 km nordvest for Athen. Hans familie var både rig og højt på stråmagtfuld. Hans far, Euphorion, var et medlem af Attikas gamle nobilitet. I hanssin ungdom var han vidne til peisistratidernes tyranni i Athen.

Som ung mand arbejdede hanAischylos i en vingård, indtil han hævdede [[Dionysos]] havde besøgtbesøgte ham mens han sov og beordretbeordrede ham til at vende sig mod den spirende kunstart, tragedien. Da Aischylos begyndte at skrive, var teaterkunsten blot i sin spæde start. På dette tidspunktSkuespil var skuespil ikke meget mere end livlige sange og danse. Et kor dansede og havdeførte dialoger med en eneste skuespiller, der portrætterede en eller flerespillede karaktererroller ved hjælp af masker. Det meste af handlingen foregik i ''orchestra'', en lille rund danseplads i græsk teater, som var en reminiscens fra gammel tid, hvor dramaet ikke var andet en improviseret opførelse ofte iend [[beruset]], tilstandimproviseret omkringteater ved Dionysos-alteret.

I 490 f.Kr. kæmpede Aischylos i [[Slaget ved Marathon]], [[Det Deliske Søforbund]]s sejr over kongperserkongen [[Dareios]]' invaderende persiske hærinvasionshær. I 480 f.Kr. kæmpede han mod perserkongen [[Xerxes]]' flåde i [[Slaget ved Salamis]]. DenneDen athenske sejr over perserne ved [[Salamis]] blev emnet for hans ældste overleverede skuespil, ''"Perserne"'', der blev opført i 472 f.Kr. og kunne også ses i stykket ''"De syv mod Theben"''. I [[filosofi]]sk sammenhæng blev Aischylos betragtet som [[pythagoræer]]. hvilketDet kunne ses i nogle af hans værker.<ref name="Buckham">Buckham, Philip Wentworth, ''Theatre of the Greeks'', 1827.</ref> [[August Wilhelm von Schlegel]] støtter det forslag, at Aischylos var tragediens ophavsmand.<ref name="Buckham">Buckham, Philip Wentworth, ''Theatre of the Greeks'', 1827.</ref>

Aischylos rejste ofte til [[Sicilien]], hvor tyrannen [[Gela]] var en af hans patroner. I 458 f.Kr. rejste han dertil for sidste gang.

Aischylos' værker har en stærk moralsk og religiøs markering og koncentrerer sig om menneskets stilling i [[kosmos]] i forhold til guderne, guddomelig lov og guddommelig straf i Orestien. UdoverUd over Aischylos' værkers litterære kvaliteter, var Aischylos'hans største bidrag til teatret tilføjelsen af denendnu andenen skuespiler i scenerne. Tidligere fandt handlingen sted mellem én skuespiller og koret. Dette bidrag tilskrives Aischylosnævnes af [[Aristoteles]].

De overleverede værker, der tilskrives Aischylos, er:

Udover ovennævnte blev stykket(**) [[Prometheus (Aischylos)|Prometheus]] (Προμηθεὺς δεσμώτης/Promêtheùs desmốtês) blev i antikken tilskrevet Aischylos. Nu om dage mener forskere dog, at det er et værk af en ukendt; tragediedigter. En af teorierne er at det blev skrevet afmåske Euphorion, en af Aischylos' sønner, og afleveret som hans fars arbejde. Stykkets sprog er langt simplere end det Aischylos' normalt brugteog uden samme komplekse brug af metaforer og billeddannelser. StykketsDets modstand mod [[Zeus]] stårer i fuldstændig modstrid med det religiøse syn i de seks andre stykker. Vi ved at detDet må være skrevet før 429 f.Kr. da [[Kratin]] refererer til stykketdet i et af hanssine egne stykker.

Tabte og fragmenterede stykker inkludererog blandt andet,fragmenter: ''Phineas'', ''Glaukos Potnieus'' og ''Prometheus Pyrkaeus'', et [[satyrspil]] der hører til sammetetralogien tetralogi sommed [[Perserne (Aischylos)|Perserne]]. Deruodver ''Laios'', ''Oedipus'' og ''Sphynx'', et andet satyrspil der tilhører sammetetralogien tetralogi sommed [[De syv mod Theben (Aischylos)|De syv mod Theben]], og stykket ''Proteus'', et satyrspil der tilhører Oresti-tetralogien.