Erik Præstehader: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) Fortsætter oversættelse fra de:wiki |
Medic (diskussion | bidrag) Afslutter oversættelse fra de:wiki |
||
Linje 47:
=== Politik over for England og Skotland ===
[[Billede:Margaret, Maid of Norway imaginary.jpg|thumb|Kunstners fortolkning af Eriks datter Margaret; hun døde syv år gammel, og nåede således aldrig at blive den voksne kvinde, der vises på billedet.]]
Som en del af [[Perth-traktaten]] havde Magnus Lagabøte [[Salg|solgt]] [[Shetlandsøerne]] og [[Isle of Man]] til den skotske konge i 1266. Imidlertid ophørte Skotland med at betale [[rate]]r af denne handel i 1270, hvilket førte til øgede spændinger mellem Norge og Skotland. Eriks giftermål med den skotske [[prinsesse]] Margrete var planlagt til at forbedre dette forhold i [[Nordsøen|Nordsøregionen]], sammen med hendes anseelige [[medgift]] på 14.000 Mark [[Sterlingsølv|Sterling]]. Af denne medgift skulle halvdelen falde [[kontant]] i fire rater mellem 1281 og 1284, mens den anden halvdel skulle komme som indtægt fra handel med skotske varer.<ref name=Helle/>
Af større betydning var imidlertid [[klausul]]en i [[ægtepagt]]en, der blev til i [[Roxburgh]] i 1281, der gav børn af ægteskabet fuld [[Arvefølge|arveret]] til den skotske krone, i fald Alexander 3. ikke kunne producere legitime [[Kronprins|arving]]er. Hvis ikke kong Erik [[Ratifikation|ratificerede]] aftalen når han blev myndig, skulle Norge betale en [[Bod (erstatning)|bodssum]] på 100.000 pund Sterling i Berwick (senere [[Berwickshire]], et nu nedlagt skotsk [[len]] på [[grænse]]n til England), ligesom [[Orkneyøerne]] skulle afstås. Hvis Skotland ikke overholdt sin del af aftalen skulle 100.000 pund Sterling betales i Bergen. Skotland stillede Isle of Man som sikkerhed herfor. Ydermere udvekslede nationerne [[Gidsel|gidsler]] frem til Eriks myndighed. Fra norsk side indgik [[Bror|brødrene]] [[Vidkunn Erlingsson|Vidkunn]] og [[Bjarne Erlingsson]]. Skotterne stillede 12 adelsmænd som gidsler.<ref name=Ægtepagt>[http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/regest_vise_tekst.prl?bind=2&rnr=275 Regesta Norvegica] Bd. 2 Nr. 275. Aftalen findes på [[latin]] i [http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst.prl?b=16261&s=n&str= Diplomatarium Norvegicum] Bd. 19 Nr. 305.</ref>
Alt dette skete i 1286. Eriks eneste barn af ægteskabet var Margrete, som nu stod til at skulle arve den skotske trone, hvad Skotlands regering gav samtykke til i november 1289. Samtidig planlagde den engelske kong [[Edvard 1. af England|Edvard I.]] et ægteskab mellem sin søn og tronfølger [[prins]] Edvard II. og Margrete, således at England kunne sikre sig herredømme over Skotland. Ægtepagten mellem Edvard og Margrete blev beseglet i juli 1290. Den syvårige Margrete, der nu var Dronning af Skotland, skulle rejse til sit nye kongerige i efteråret samme år, men døde undervejs på rejsen, på Orkneyøerne.<ref name=SNL-M/>
Efter Margretes død forsøgte Erik via juridiske argumenter at påberåbe sig retten til den skotske trone, dog uden held. Tronen blev tildelt [[John Balliol]] i 1292. Erik måtte affinde sig med finansielle erstatninger i form af den medgift der fulgte med ægteskabet med Isabel Bruce, samt andre erstatningsforanstaltninger.<ref name=Helle/> Edvard I. var dommer i denne sag, og da han heller ikke støttede Norges krav på den skotske trone kompliceredes forholdet mellem Norge og England som følge heraf. Hidtil havde fredsslutningen fra 1269 dannet grundlag for den engelskvenlige udenrigspolitik, Norge førte. Det var således et brud med denne politik da Norges regering, med [[Audun Hugleiksson]] som talsmand, indgik en [[alliance]] med Englands ærkefjende [[Frankrig]] - en aftale der blev underskrevet i [[Paris]] i [[efterår]]et 1295. Audun lovede kong [[Filip 4. den Smukke|Filip den Smukke]] at Norge ville stille militær støtte til Frankrigs krig mod England i et omfang, der reelt ikke var muligt, til gengæld for 30.000 pund Sterling, af hvilke Audun fik de 6.000 pund med sig som forskud. Den modydelse Frankrig påtog sig var at yde politisk pres på Skotlands konge for at genoptage betalingerne af de skyldte penge. Denne alliance havde ingen afgørende virkning på det norsk-engelske forhold, omend nationerne ikke længere var så tæt forbundne som tidligere. Norge kom heller aldrig til at yde den lovede militære bistand, da den fransk-engelske krig tabte i intensitet, og endte med en [[våbenstilstand]] i 1297.
=== Indenrigspolitik ===
På trods af omfangsrigt [[kilde (historievidenskab)|kildemateriale]] findes der næsten ingen [[dokumentation]] for Eriks egne politiske mål. Han blev kronet til konge som 12-årig. To år senere blev han far, og han blev enkemand i 1283, som 15-årig. Samme år styrtede han fra hest og var herefter delvist [[handicap]]pet; hans [[helbred]] har i hvert fald holdt ham væk fra den politiske [[Scene (branche)|scene]] i længere perioder. Tillige var hans opvækst præget af en afhængighed af andre, i særdeleshed det "Kongelige Råd". Hans intellektuelle evner rakte heller ikke til at udstikke en selvstændig politisk linje for Rådet at følge; under Eriks regeringstid var det overvejende adelsmændende i Rådet, navnligt Audun Hugleiksson og Bjarne Erlingsson, der reelt styrede Norges udenrigspolitik.<ref name=Bjørgo>Bjørgo i ''Norsk Biografisk Leksikon''.</ref> Ikke desto mindre lagde Rådet vægt på ikke at handle i eget navn, men derimod altid at handle i kong Eriks navn. Dette kom særligt tydeligt til udtryk da [[Lodin Lepp]] blev sendt til [[Island]] i 1281 for at indføre lovsamlingen [[Jónsbók]]. Islændingene ønskede nogle ændringer i lovteksten, som Lodin Lepp kunne afvise med henvisning til at handle i kraft af kongens eneret til at udstikke love. Den lovgivende ret, [[Altinget]] hidtil havde haft, blev for al fremtid sat ud af kraft. [[Ting (folkeforsamling)|Tingsteder]] skulle således fortsat eksistere, men kun tjene til at håndhæve de allerede bestemte love over for befolkningen. Kongen udstedte love med bistand fra det Kongelige Råd („''med gode menns råd''“). Den sidste Tingforsamling fandt sted i 1302, hvor en ny Tronfølgelov blev vedtaget.<ref name=Helle/>
[[Fil:Løve-Scholeus.jpg|right|thumb|Repræsentation af Norges rigsvåben fra [[1580]]; udformningen adskiller sig en smule fra den oprindelige udformning, bl.a. ved at øksen har buet [[skaft]].]]
Det var under Erik Præstehaders regeringstid, at [[Norges rigsvåben|det norske rigsvåben]] blev udformet; [[løve]]n i [[motiv]]et stammer fra tidligere, men det var Erik der gav den [[krone]]n på hovedet og [[økse]]n i [[pote]]rne, der skulle [[symbol]]isere Olav den Helliges helgendom.<ref name=SNL-E/>
Eftersom han ikke fik nogen søn blev Erik efterfulgt af sin yngre broder, [[Håkon 5. Magnusson]].
I den norske [[Tradition|folketradition]] findes et [[digt]] på 34 [[strofe]]r, der kaldes "''Kong Eirik og Hugaljod''". Det menes hovedsagligt at stamme fra det. [[14. århundrede]] og beskæftiger sig overvejende med Eriks bryllup med Margrete.{{km}}
== Referencer ==
| |||