Skovflåt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) linkfisk |
Apopov (diskussion | bidrag) m Rettet TBE's betydning |
||
Linje 23:
Da skovflåter er meget følsomme overfor udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.
Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt [[rådyr]]. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadegørende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan så senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med to alvorlige sygdomme: [[Borreliose]] og [[TBE]] (flåt-båret-
==Udbredelse==
Skovflåtens udbredelse er stor. Faktisk kan man møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Man kan nemlig beregne muligheden for hvor mange flåter, der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden, og hvor mange rådyr der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så herhjemme er der stor forskel på hvor mange flåter, vi vil støde på rundt omkring. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten helt nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. Dog topper Bornholm, hvor det forventes, at man kan fange helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.
| |||